Serviceaftale (måleteknik) Hvad er en serviceaftale? En serviceaftale med Gastech-Energi er en sikkerhed for, at dit måleudstyr mindst én gang om året bliver kalibreret og testet.
Vælger du en serviceaftale, kan du med andre ord være sikker på, at dit måleudstyr er i orden.
Når du køber et måleteknisk produkt hos Gastech, vil du særskilt modtage et brev, hvori du får tilbudt en serviceaftale. Du er selvfølgelig fri til at sige nej tak, men vi anbefaler, at du sikrer dig en professionel kalibrering på vort laboratorium mindst én gang om året. Du er også velkommen til at indsende måleudstyret oftere, men dét vil så ligge ud over serviceaftalen.
Du kan til enhver tid opsige en serviceaftale. På alle hverdage i dagstimerne Uanset hvilken serviceaftale, du har valgt, skal du blot ringe eller maile til industrisalg, hvis du oplever problemer med dit måleudstyr. Vi har to salgskonsulenter, der kan give dig råd og vejledning. Måletekniks telefonnummer og e-mail-adresse kan ses ved at klikke her. Vi er hurtige Med en serviceaftale garanterer vi dig, at kalibrering og test af dit måleudstyr udføres inden for tre arbejdsdage. Samme garanti gives ikke, hvis der ingen serviceaftale foreligger, om end vi under alle omstændigheder søger at minimere ventetiden. Hvilken serviceaftale? Du kan vælge mellem to serviceaftaler: -
Automatisk indkaldelse Med denne serviceaftale vil dit måleudstyr blive automatisk indkaldt én gang om året til service, kalibrering og test. Evt. reservedele er ekskluderet. -
Manuel indkaldelse Med denne serviceaftale skal du selv indsende dit måleudstyr én gang om året til service, kalibrering og test. Evt. reservedele er ekskluderet.
N.B. Uanset om du har en serviceaftale eller ikke, kan du til enhver tid indsende dit måleudstyr til Gastech, hvis der opstår fejl. Er der stadig garanti på måleudstyret, sørger vi selvfølgelig for uden beregning at ordne problemet; hvis ikke faktureres reservedele og arbejdsløn til gældende dagpris. |