Boligopvarmning
Buldrende kedler

Bulder
Buldrende kedler i Sønderjylland
På det seneste har naturgaskunder i Sønderjylland fået tysk naturgas. Det har for et mindre antal forbrugere givet problemer i form af buldrende kedler og kedler, der ikke har kunnet starte. Det skal understreges, at det er ganske få, der har haft problemer, selvom dét selvfølgelig ikke gør det mindre generende for dem, der har haft problemer.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at alle gaskedler kan fungere problemfrit på såvel tysk som dansk gas. Forskellen på den tyske og den danske gas er, at der er op til 8% mindre energi (brændværdi) i den tyske gas. Den er med andre ord lidt tyndere. Det betyder, at hvis kedlen er indreguleret til at fungere optimalt på den danske gas, vil den få for meget luft, når der er tysk gas i systemet, hvilket kan give startvanskeligheder og såkaldte buldrende kedler. Kedlen kan indreguleres så den fungerer på begge typer gas.


Gastech-Energi A/S kører service på knap 10.000 gaskedler i de berørte områder og har til dato haft problemer på 0,2% svarende til 20 af disse kedler.

Forbrugere, der har en serviceaftale med Gastech-Energi A/S, og som får problemer pga. den tyske gas, kan uden beregning få indreguleret deres gaskedel af Gastech-Energi A/S. Alle øvrige gasforbrugere er naturligvis også velkomne til at kontakte os mht. service og indregulering af deres gaskedler.
Gastech-Energi A/S  - - -  Tel. +45 7010 1540 - Fax +45 8742 5900  - - -  info@gastech.dk