Skrotningsordning  Skrotningsordning for oliefyr En af de mest effektive metoder til at nedbringe sit energiforbrug til opvarmning af boligen er en moderne varmepumpe. Har man et hus med et traditionelt varmeanlæg, er det med en højeffektiv varmepumpe muligt at opnå besparelser på helt op til 60% på varmeregningen. Sammenlagt med de tilskud, der nu kan opnås, kan besparelserne i mange tilfælde – selv på selv kort sigt – finansiere udskiftningen samtidig med, at de sikrer en miljørigtig løsning. Pulje på 400 mio. kr. Som et led i energispareplanen er der på finansloven for 2010 afsat en pulje på 400 mio. kr., der gives som tilskud til skrotning af gamle oliefyr, hvis disse udskiftes til mere energieffektive varmekilder som f.eks. varmepumpe, fjernvarme eller solvarme. Der er tale om ganske store tilskudsbeløb. Der kan f.eks. opnås tilskud på 15.000 kr., hvis oliefyret udskiftes med en luft-til-vand varmepumpe og hele 20.000 kr., hvis der i stedet installeres en jordvarmepumpe. Skrotningsordningen fra staten trådte i kraft pr. 1. marts 2010. Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside. Kontakt os Kontakt os på tlf. 8742 5959 eller mail salg@gastech.dk og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at opnå tilskud og spare mange penge på varmeregningen – samtidig med at du skåner miljøet. |