Din samarbejdspartner
når det gælder miljørigtig varme
Gastech-Energi er den største private salgs- og servicevirksomhed for varmeinstallationer i boliger og industri. Med 150 medarbejdere og mere end 80 kørende serviceværksteder er vi i stand til at sikre miljøvenlig varme størstedelen af døgnet.
Gastech-Energi blev etableret i 1992 med speciale i miljørigtig forbrændingsteknik og opvarmning.
På boligområdet arbejder vi i dag med naturgasfyr, som i praksis udnytter energien tæt på 100% med et minimum af emission og forurening. Vi tilbyder varmepumper, solvarmeanlæg og solceller, der gør, at vi i praksis kan levere helt fossilfri opvarmning baseret på solenergi.
Til industrien leverer vi effektive opvarmningsløsninger baserede på samme teknologier og har spidskompetencer inden for luftrensning, udnyttelse af spildvarme og miljørigtig udnyttelse/bortskaffelse af spildprodukter, så de på en miljørigtig måde bliver nyttiggjort.
Gastech-Energi A/S har således altid arbejdet med grøn varme i dets egentlige betydning: Optimal udnyttelse af energien med minimale miljøgener og optimal drift med minimum af spild og forurening.
Værdier
Gastech-Energi A/S ønsker ikke sidde og vente på, hvad andre vil og gør. Gastech-Energi A/S vil følge egne strategier og den vej, som vi tror på er optimal for Gastech-Energi A/S.
Gastech-Energi A/S' værdier bygger på respekt.
- Vi lytter og tænker før vi handler, men vi handler - Ansvarlighed
- Vi gør som vi siger - Troværdighed
- Vi tør sige, hvad vi mener - Åbenhed
- Vi holder orden i eget hus – Professionalisme
Vision
Gastech-Energi A/S vil være Danmarks grønne varmehus.
Kernekompetencer
Industrisalg
Gastech-Energi A/S’ kernekompetence er knowhow, design og konstruktion af forbrændingstekniske løsninger til luftrensning, luft-, vand- og dampopvarmning samt integration af disse løsninger i kundernes anlæg.
Gastech-Energi A/S’ kernekompetence er afbrænding af flydende/gasformige brændsler med positiv brændværdi (biogas, olie, svær fuel, spildolier, naturgas eller andre gasser inkl. spildgasser).
Boligsalg
Gastech-Energi A/S' kernekompetence inden for opvarmning er ekspertise/knowhow inden for naturgas, varmepumper, solvarme, solceller samt varetagelse af de efterfølgende forpligtigelser over for kunden.
For Gastech-Energi A/S er VVS-installatørerne de primære samarbejdspartnere i forbindelse med installation af opvarmningsløsningerne - Gastech-Energi A/S installerer ikke selv hverken nu eller i fremtiden.
Industriservice/boligservice
Kernekompetencen inden for service er knowhow på alle betydende produkter i markedet: en geografisk spredning, der sikrer kunderne hurtig og kompetent service samt professionel support.
Gastech-Energi A/S vil til stadighed være den foretrukne servicepartner for professionelle såvel som private aktører i markedet. Vi arbejder for alle betydende serviceudbydere i markedet som underleverandør eller hovedentreprenør.