Få den største besparelse med en varmepumpe

Sådan virker din varmepumpe

En varmepumpe er en økonomisk og energieffektiv opvarmningsform, som udnytter den varme, som altid findes i jorden og i luften.

En varmepumpe fungerer ved at den opsamler denne varme og komprimerer den. Processen ligner den, der benyttes i dit køleskab – blot med modsat fortegn. I køleskabet trækker en kompressor varmen ud af skabet og overfører den til den omliggende luft. Efter samme princip trækker varmepumpen varme ud fra jorden eller luften udenfor og afgiver den til varmeanlægget i dit hus.

Læs også: Sådan mindsker du lyden fra din varmepumpe.

En varmepumpe består af en varmeveksler, der optager varme fra jorden eller den atmosfæriske luft, en kompressor, der hæver temperaturen, og endnu en varmeveksler, der afgiver varmen til varmeanlægget i dit hus. I princippet lige så enkelt og driftssikkert som i dit køleskab.

Varmen fra jorden (jordvarme) eller luften udenfor (luftvarme) optages af en frostsikker, giftfri, biologisk nedbrydelig væske, der cirkulerer i et lukket rørsystem. Rørsystemet er forbundet med varmepumpen.

Når væsken i det store rørsystem når frem til varmepumpen, overføres varmen fra væsken til en kølevæske via en varmeveksler (fordamper). Kølevæsken, som cirkulerer i et separat, lukket rørsystem i varmepumpen, har et lavt kogepunkt og fordamper, når den optager varmen fra det store rørsystem. Derefter passerer kølevæsken igennem en kompressor, som hæver trykket, hvorved temperaturen øges til ca. 80-90°C.

Varmen afgives herefter til husets varmesystem gennem endnu en varmeveksler (kondensator). Det sker ved en temperatur på ca. 50-55°C. Kølevæsken ledes derefter gennem en særlig ventil, hvor temperaturen sænkes til omkring nulpunktet. Kølevæsken kan nu atter optage varme fra jordslangen eller den atmosfæriske udeluft.

Vigtigt

For at anlægget kan fungere optimalt, skal radiatorerne være dimensionerede som et lavtemperaturanlæg.

Læs også: Forklaring på de tekniske begreber for varmepumper

Husk at få indstillet din varmepumpe korrekt

Med en serviceaftale overholdes de lovpligtige årlige eftersyn og din varmepumpe indstilles korrekt. Det giver dig den bedst mulige varmeøkonomi, forebygger nedbrud og forlænger varmepumpens levetid.

Vi deler vores viden og erfaring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få relevante artikler, sparetips, gode råd om vedligehold, konkurrencer og meget mere.
Du vil modtage nyhedsbrevet ca. 2 gange om måneden, det er uforpligtende og kan til enhver tid afmeldes.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Få en serviceaftale inkl. årligt, lovpligtigt eftersyn af din varmepumpe.

Med en serviceaftale bliver din luft til vand- eller jordvarmepumpe løbende vedligeholdt, og det lovpligtige eftersyn overholdes. Du er samtidig sikret gratis hjælp, hvis uheldet er ude – også i weekenden og på helligdage i hele fyringssæsonen.