Varme fra jorden

Et kæmpestort batteri

Jorden fungerer som et kæmpestort batteri, der akkumulerer sommerens varme. Uanset årstiden vil der derfor altid være en vis varmeenergi i jorden. Man skal blot ned i frostfri dybde, cirka en meter under jordoverfladen.

Når et jordvarmeanlæg skal etableres, nedgraves et rørsystem i frostfri dybde, og jordens varme kan nu overføres til rørsystemet. Længden på rørsystemet afhænger af det forventede varmebehov og dermed af jordvarmeanlæggets størrelse.

Når væsken cirkulerer i rørsystemet, overføres varmen fra jorden til husets varmeanlæg via varmepumpen. Radiatorsystemet eller gulvvarmeanlægget virker, som de plejer – men varmeregnskabet ser helt anderledes positivt ud end med et traditionelt opvarmningssystem.

Varme og strøm fra solen

Det ideelle jordvarmeanlæg er kombineret med solvarmepaneler, der udnytter energien fra solens stråler direkte. Solvarmeanlægget kan f.eks. sørge for produktionen af det varme brugsvand til boligen. I solrige perioder kan eventuel overskudsvarme fra solvarmepanelerne ledes ned i jordvarmeanlægget. På den måde udnyttes solvarmen fuldt ud, og effekten fra jordvarmepumpen øges.

Anlægget kan også med fordel suppleres med solceller. Solceller kan bidrage til produktionen af den strøm, som jordvarmeanlægget forbruger. På den måde opnår man en energineutral løsning med betydelige besparelser på varmeregnskabet fra dag ét.

Selvbetjening

Kontakt mig

     

Kontakt os

Telefon

8742 5959

Mail

salg@gastech.dk

Åbningstider

Mandag - torsdag

kl. 8.00-16.00

Fredag

kl. 8.00-15.30

Miljørigtig varme