Nu kommer der for alvor kolort i gasrørene

Biogassen fylder godt i gasnettet. I år er det 30%. I 2035 er det måske 100%. Hvad er biogas, og hvad betyder det for dig som VVS’er? Læs med her…

Naturgassen, som vi kender den, er snart fortid i Danmark. Men bare tag det roligt: Efterfølgeren er her allerede og fylder godt i gasnettet. Danmark har mere end 80 biogasanlæg, som primært producerer biogas fra kolort, gylle og affald. Disse anlæg leverer biogas til naturgasnetværket, hvor den blandes med den ”gammeldags” naturgas.

Biogas er i voldsom fremgang; ikke kun i Danmark, men i hele verden. Allerede nu er der over 30 % biogas i den naturgas, der løber i gasrørene. Et tal der forventes at stige til 50% i 2025 og 100% i 2035. Danmark er foregangsland internationalt, og giganten Shell købte i november 2022 Nature Energy, som er Danmarks største biogasproducent, for at udnytte teknologien internationalt.

I januar 2023 blev det offentliggjort, at man ville etablere 7 fordelings-stationer for biogassen landet over, så den kunne komme alle til gode. Det er endnu et skridt på vejen til at gøre biogas til en landsdækkende, grøn løsning. Klimaministeren omtalte i samme udsendelse biogassen som en del af den grønne omstilling. På den måde kan biogas være en væsentlig del af Danmarks energiforsyning og bidrage til at opfylde landets klimamål om at reducere CO2-emissioner og øge andelen af vedvarende energi i energiforsyningen.

Hvad er biogas?

Biogas produceres gennem en proces, hvor organisk materiale nedbrydes af mikroorganismer i et ilt-frit – eller “anaerobt” – miljø. Biogasproduktion kan ske på forskellige måder, men den mest almindelige metode er at bruge en biogasreaktor, som er en lukket tank eller beholder, hvor organisk materiale blandes med vand og omdannes til biogas.

Organisk materiale kan komme fra forskellige kilder, såsom kolort, gylle, spildevandsslam, husholdningsaffald, fødevareaffald, planterestprodukter eller industrielle biprodukter. Metan er den primære gasart i biogassen, og det er den del, der anvendes som brændstof.

Efter biogasproduktionen kan den resterende biomasse anvendes som gødning eller som biomasse til produktion af energi. Biogasproduktion er en klimavenlig og vedvarende energikilde, da den bidrager til reduktion af drivhusgasudledninger.

Hvad med private brugere?

Det er politisk besluttet at biogassen reserveret til erhverv, men vi hos Gastech-Energi kan ikke se nogen grund til at private ikke skulle kunne få glæde af den også – for eksempel hvis man bor i områder hvor det samfundsmæssigt er for dyrt at etablere fjernvarme – eller i indkomstområder hvor der ikke er økonomi til at investere i varmepumper. Klimamæssigt er der ingen grund til ikke at bruge biogas på lige fod med varmepumper og fjernvarme. Der er desuden næppe økonomisk fornuft i  at nedlægge et næste nyt gasnet for i stedet at etablere fjernvarmerør og større el-ledninger – og der er helle ikke megen klimagevinst i det.

Men i sidste ende er det jo en politisk afgørelse, og så kan alt ske.

Prisen på biogas i fremtiden

Generelt forventes biogas at blive mere konkurrencedygtig i forhold til andre former for energi, da det er en vedvarende og klimavenlig energikilde. Desuden kan biogas produceres ved hjælp af forskellige råvarer, såsom organisk affald, gylle og halm, hvilket gør det muligt at tilpasse produktionen til lokale forhold og begrænse transportomkostningerne.

Samlet set kan det forventes, at biogas vil blive mere og mere udbredt og konkurrencedygtig i fremtiden, hvilket kan bidrage til at reducere omkostningerne ved at producere og anvende denne form for energi.

Er der ulemper ved biogas?

Når man producerer biogas, er der en risiko for at der er udslip af metan, som er en meget kraftig klimagas. Branchens mål er et udslip på 1 procent, mens Energistyrelsens rapport om metan udslip fra 1. september 2021 viser, at biogasfællesanlæg og gårdbiogasanlæg i Danmark har et udslip på cirka 2 procent af produktionen og renseanlæg på cirka 7 procent. Dette har ført til krav om at der skal gennemføres en omhyggelig kontrol af metan-udledningen. Man skal dog op på en udledning på 7-8% før den positive miljøeffekt af biogassen forsvinder.

Er biogas en fordel for dig?

Ja. Du kan trygt satse på gas til dine erhvervs- og industrikunder. Det er god rådgivning at anbefale biogas, som er fremtidens miljøvenlige ”naturgas”. Og måske løber der også om 20 år gas i rørene til private. Til forskel fra nu er den bare ”grønnere” og mere miljøvenlig. Politik, som I ved – alt kan ske.

Artiklen er baseret på information fra følgende kilder:

https://www.biogas.dk/ 
https://ens.dk/ansvarsomraader/bioenergi/produktion-af-biogas
https://www.biogas.dk/dansk-biogas-har-fortraengt-russisk-gas-for-37-milliarder-kroner-i-aarets-foerste-otte-maaneder/
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/syv-nye-gasanlaeg-til-773-mio-kroner-vil-booste-dansk-biogas-og-forhindre-biogaslommer?publisherId=10304728&releaseId=13668931
https://www.biogas.dk/fakta/metanudslip/