Incineratorer til Singapore og Rusland

Off-gassen fra formalinproduktionen afbrændes i en brænder placeret i bunden af en vertikal, udmuret incinerator. Off-gassen indeholder op mod 20% brint samt små mængder formalin og methanol. Røggassen fra inci­neratoren når en temperatur på 900-950 °C, hvorved de komponenter, som ikke ønskes udledt til omgivelserne, efter en passende opholdstid ved temperaturen er reduceret til det ønskede niveau. En vigtig parame­ter er sikkerhed i forbindelse med håndtering af den brint­holdige gas.

Gastech-Energi har leveret anlæg til Dynea Silver Catalyst® formalinanlæg i Singapore og Metafrax i Rusland. Sidstnævnte med en kapacitet på 24.000 Nm3/h off-gas. På grund af ekstreme vejrforhold i Rusland er off-gas og luftramper med instrumentering på dette anlæg bygget ind i en opvarmet container (blå på billedet). Der er desuden leveret et tilsvarende anlæg til Tyskland, hvor leverancen også indeholdte en dampkedel.