Golfklubhus indrettet i ældre landejendom scorer “hole-in-one” med nyt jordvarmeanlæg.

4 stk. CTC EcoAir 125 varmepumper i kaskademontage

Dyvig Badehotel på Nordals i Sønderjylland er et topmoderne hotel opført i 2010 i klassisk skandinavisk arkitektur.

Ejeren af hotellet, som samtidig ejer en række andre ejendomme i Sønderjylland, har en målsætning om, at alle ejendommene i porteføljen bør være miljøvenlige, når det gælder energiforbrug og CO2-udledning. Dyvig Badehotel er med sin markante, smukke og klassiske arkitektur allerede et “fyrtårn” i området, og det er ejerens mål, at denne status også skal gælde, når det drejer sig om energiforbruget.

Hovedvarmekilden i hotelkomplekset er fire luft til vand varmepumper. Kun på årets allerkoldeste dage kan der være behov for en supplerende varmekilde.

Hotellet

Hotellet er opført i 2010. Det er bygget af moderne byggematerialer, udvendigt beklædt med træ, der er malet i “svenskrød” farve med hvide vinduer, døre og stafferinger. Tanken bag den smukke og markante arkitektur var at skabe et fælles nordisk udtryk – en både tidløs og grænseløs arkitektur, som så at sige favner hele Skandinavien.

Hotellet omfatter 20 værelser, heraf to suiter og fire såkaldte grand-luxe værelser. Der er to restauranter: gourmetrestauranterne Vigen og Skipperstuen, hvor den sidste serverer mere traditionel, dansk mad. Hotellet har også en wellness-afdeling med to saunaer.

Hotellet er helt fra projekteringsfasen planlagt til opvarmning ved hjælp af varmepumper. Af praktiske grunde valgte man løsningen med luft til vand varmepumper. Disse suppleres af et backupanlæg med oliefyr, der træder ind de ganske få dage om året, hvor der ikke er økonomi i at lade varmepumperne klare hele opvarmningsopgaven.

Varmeanlægget

Varmeanlægget i Dyvig Badehotel består af fire CTC EcoAir 125 luft til vand varmepumper i såkaldt kaskademontage. CTC er en svensk producent med mere end 30 års erfaring med varmepumper. Den fælles, skandinaviske tankegang er således videreført i varmeanlægget.

EcoAir 125 er en kraftfuld varmepumpe, velegnet til større bygninger såsom skoler, boligejendomme, hoteller m.v. Varmepumperne har en høj virkningsgrad og er i stand til at producere varme ved udetemperaturer helt ned til minus 15-20 grader.

Varmepumpen er koblet til tre 750 liters systemtanke, der er i stand til at levere al det varme brugsvand, der måtte være behov for.

På ekstremt kolde dage – dvs. dage hvor temperaturen holder sig omkring eller under ca.  minus 15 grader – bliver produktionen af varme alene ved hjælp af varmepumperne uøkonomisk. Til at levere den ekstra varme på sådanne dage har Dyvig Badehotel installeret et oliefyr. Det skønnes at oliefyret arbejder færre end 30 dage om året.

Samarbejdet med Gastech-Energi

Byggeherre og arkitekt valgte at kontakte Gastech-Energi allerede mens Dyvig Badehotel var på projekteringsstadiet. Gastech-Energi har dimensioneret anlægget, som er leveret og monteret af Johann Andresen VVS i Tinglev.

“Det var en stor hjælp at have Gastech-Energi ind over helt fra starten, og bortset fra nogle småjusteringer hen ad vejen, har anlægget kørt problemfrit,” siger direktør John Bech Amstrup fra Dyvig Badehotel. “Anlægget klarer nemt produktionen af rumopvarmning og al det varme vand, der forbruges på hotellet – på badeværelser, i køkkenet, til rengøring m.m. Vi ønsker at hotellet fremstår med en ægte grøn profil – og dét leverer anlægget med de fire EcoAir varmepumper fint op til”, slutter John Bech Amstrup.