HTCR anlæg i Tjekkiet

Et HTCR anlæg anvendes ved brintproduktion. En brænder leverer varm røggas ved afbrænding af naturgas og/eller off-gas fra brintproduktionen. Røggassen ledes på ydersiden af et antal bajonetformede rør og tilfører således varme til den katalytiske proces, hvor kulbrinter og vanddamp omdannes til brint, kulilte og CO2.  i har bl.a. leveret brændere til Topsøe HTCR anlæg hos Borsod Chem i Tjekkiet.

Støttebrænder til Haldor Topsøe WSA proces

WSA processen omdanner svovl i svovlholdige røggasser/off-gasser til anvendelig svovlsyre. En brænder leverer støttefyring til processen. I processen omdannes SO2 katalystisk til SO3 under udvikling af varme, og det vil ofte ikke være nødvendigt at tilføre ekstra varme til processen. I nogle situationer kan det dog være nødvendigt med støttefyring for at opnå tilstrækkelig temperatur på katalysatoren. Der kan være tale om mange typer af gasformige brændsler såvel som olie. Temperaturen er en vigtig kontrolparameter, og vigtig er også en ren forbrænding. Vi har bl.a. leveret komplet brænderenhed med ramper og styring til Haldor Topsøe WSA anlæg hos Kazzinc i Kazakhstan og Zhuzhou i Kina.

Specialbrænder til Haldor Topsøe WSA proces

Lille brænder med en ydelse på op til 15 kW leveret med brændkammer, køleluft og forbrændingsluftblæser, gas- og luftrampe og komplet styring, alt indbygget i rustfrit skab til opsætning på Haldor Topsøe anlæg. Vi har leveret et stort antal af disse anlæg til Haldor Topsøe WSA anlæg over hele verden.