Akut nedbrud?
Virker dit gasfyr eller din varmepumpe ikke?

Ring til os på
70 10 15 50
(1.oktober-30.april) Alle dage 07.30-22
(1.maj-30.september) Man.-tors 7.30-16
Fre.7.30-15.30

Massiv varmebesparelse i børnehave

3 stk. Geminox THI 10/50 kondenserende gasfyr i kaskademontage

Hejls Børnehave er indrettet i en tidligere skole i landsbyen Hejls syd for Kolding. Bygningerne er utidssvarende isoleret, og det var en ganske kostbar affære at opvarme de i alt 1.659 m2 bygningsareal ved hjælp af de gamle gulvstående gaskedler med gasblæseluftbrændere.

Efter udskiftning af gaskedlerne med topmoderne kondenserende gaskedler og en optimering af distributionen af varmen imellem bygningerne er forbruget reduceret med 35%. Det er et tal, der vækker tilfredshed i et stramt kommunalt budget.

Bygningerne

Hejls Børnehave har til huse i en tidligere skole. Hovedbygningen er en statelig rødstensbygning på tre etager, inkl. kælder, opført omkring 1910. Bag ved denne ligger en étplans bygning opført sidst i 1960’erne. Et tredje hus på grunden er den tidligere inspektørbolig, opført samtidig med hovedbygningen. I alt omfatter komplekset 1.659 m2 bygningsareal.

Isoleringen i bygninger er utidssvarende, og der er kun efterisoleret i meget begrænset omfang – 100-150 mm i bedste fald.

Hovedbygningen og den lave sidebygning benyttes til opholdsrum, kontor m.m. for Hejls Børnehave, mens de to etager i den tidligere inspektørbolig huser en dagplejeordning. Som børnehaven selv udtrykker det i sit præsentationsmateriale: Det er en børnehave med meget plads, hvor der er højt til loftet både indenfor og udenfor, og med plads til 74 børn fordelt på tre stuer.

Tidligere varmeanlæg

Varmeanlægget er placeret i kælderen under hovedbygningen. Tidligere blev bygningerne opvarmet ved hjælp af nogle ældre, gulvstående gaskedler tilkoblet gasblæseluftbrændere – en uøkonomisk og ikke specielt effektiv løsning.

Forbruget i det sidste hele kalenderår med den gamle løsning lå på 32.760 kubikmeter naturgas.

Varmeanlægget i dag

Udskiftning af varmeanlægget var første led i en omfattende renovering af ejendommen.

Det nye varmeanlæg blev monteret af Bravida i Kolding i marts måned 2011. Det består af 3 stk. Geminox THI 10/50 kondenserende gasfyr i såkaldt kaskademontage. Geminox er fransk design med tysk teknik – på den måde får man det bedste fra to kulturer.

Kedlerne yder maksimalt 52,6 kW med en ekstrem høj virkningsgrad (op til 107%). Den kondenserende teknik sikrer, at kedlerne – i modsætning til det tidligere anlæg – udnytter naturgassen fuldt ud. Der er elektronisk vejrkompensering med udeføler monteret og fuldt modulerende drift, som yderligere bidrager til at holde forbruget nede.

Varmeanlægget er som hidtil placeret i kælderen under børnehavens opholdsrum. Det giver ingen problemer med støj, idet Geminox kedlerne arbejder stort set lydløst.

Samarbejdet med Gastech-Energi

Det årlige forbrug med det nye anlæg (graddagekorrigeret 12-mdrs. periode) er reduceret fra 34.074 til 22.721 kubikmeter. Det svarer til et årligt fald i varmeudgifterne i Hejls Børnehave på knap 35% i forhold til den gamle løsning. Det er et tal, der vækker tilfredshed hos Lars Højensgård hos Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, som administrerer Hejls Børnehave.

“Vi har i det hele taget været meget tilfredse med forløbet. Gastech-Energi har været en meget seriøs samarbejdspartner med en fin dokumentation af alle elementerne i projektet,” siger Lars Højensgård. “Gastech-Energi har ydet en rigtig god support i løsningen af de specifikke problemstillinger, vi løb ind i undervejs omkring et anlæg med tre kedler og distributionen af varme og varmt vand imellem de tre bygningselementer.”

Kontakt Gastech-Energi på telefon 8742 5959 eller send os en mail på salg@gastech.dk, hvis du vil vide mere om projektet i Hejls Børnehave eller om Geminox kondenserende gaskedler.

Comments are closed.