Det kan blive dyrt at glemme vedligeholdelsen af varmepumpen

Derfor giver det mening, at få efterset varmepumpen hvert år

 

Ligesom en bil skal efterses, skal din luft til vand- og jordvarmepumpe også vedligeholdes og serviceres for at fungere optimalt og holde længst muligt og bruge mindst mulig energi.

 

Næsten hver 8. varmepumpe er installeret eller dimensioneret forkert

Ifølge en undersøgelse fra Green Lab Brugerinnovation er langt de fleste varmepumpeejere tilfredse med deres varmepumper, men undersøgelsen viser også, at 12 pct. eller næsten hver 8. varmepumpe har drifts- eller varmeproblemer, fordi varmepumperne fx er installeret eller dimensioneret forkert. Det er derfor vigtigt at vælge en leverandør med erfaring og en installatør med indgående kendskab til installation af lige præcis varmepumper. For det koster, når varmepumpen bruger for meget energi. På kort sigt påvirker det elregningen. På længere sigt forkorter det i værste fald din varmepumpes levetid.

Læs også: Kan det betale sig at have en serviceaftale til varmepumpen?

Ifølge en undersøgelse fra Teknologisk Institut risikerer varmepumpeejere med varmepumper, som er justeret eller dimensioneret forkert, at få en elregning, der gennemsnitligt er 16 pct. højere end nødvendigt.

Eftersyn sparer dig for mange penge

Ifølge Kim Manfred Pedersen, Gastech-Energi er det en god idé at få serviceret varmepumpen, hvis du gerne vil spare penge på varmeregningen. ”Ved et eftersyn vil en servicetekniker opdage, hvis din varmepumpe fx er indstillet forkert og bruger for meget energi. Er varmepumpen eksempelvis installeret om sommeren, kan det være vigtigt allerede om vinteren at efterjustere varmepumpen for ikke at bruge for meget energi”, fortæller Kim Manfred Pedersen og fortsætter: ”Faktisk skal der ikke ret mange fejlindstillinger til, før varmepumpen er ineffektiv, og det kan blive dyrt”.

Læs mere om reglerne for eftersyn af luft til vand- og jordvarmepumper

God idé at have en serviceaftale

”Har du en luft til vand- eller en jordvarmepumpe, kan det være en fordel at have en serviceaftale, hvor en servicetekniker hvert år efterser og servicerer din varmepumpe. Så er du nemlig sikker på både at overholde det lovpligtige eftersyn, og at din varmepumpe kører stabilt og effektivt. Samtidig kan du hurtigt få hjælp, hvis uheldet er ude,” slutter Kim Manfred Pedersen, kvalitetschef hos Gastech-Energi.

Læs mere om vores serviceaftale til varmepumper.

Kilder:
Elforsk.dk og Teknologisk Institut:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Varme/den_gode_varmepumpeinstallation.pdf

Få en serviceaftale og årligt eftersyn af din varmepumpe

Med en serviceaftale bliver din luft til vand- eller jordvarmepumpe løbende vedligeholdt og får automatisk det årlige eftersyn. Du er samtidig sikret gratis hjælp, hvis uheldet er ude – også i weekenden og på helligdage i hele fyringssæsonen.

Billede af Facebooks logo Billede af LinkedIn logo Billede af Youtube logo