Hvis du gerne vil lære din varmepumpe at kende
Nogle kunder kan godt lide at vide, hvordan varmepumpen fungerer. Er du en af dem, så får du her lidt gode tips og råd til, hvad du bør være opmærksom på og selv kan gøre for at passe godt på din varmepumpe og sikre den maksimale levetid.
Varmepumpen lyder anderledes
Det er altid en god idé at være opmærksom på din varmepumpes vaner og lyde. Registrér, hvis varmepumpen lyder eller opfører sig anderledes end normalt og ring til os på tlf. 7010 1550. Så guider vi dig enten over telefonen eller sender en servicemontør ud for at se på din varmepumpe.
Læs også: Hvis uheldet er ude.
Varmepumpens temperatur er forkert
Hvis temperaturen i varmepumpen er for lav eller høj ved lave udetemperaturer, skal varmekurvens hældning ændres. Er temperaturen for lav, øges hældningen – er den for høj, sænkes hældningen. Er temperaturen i varmepumpen generelt ikke i orden, uanset udetemperatur, er det forskydningen af varmekurven, der skal ændres. Forskydningen øges ved for lav temperatur og sænkes ved for høj temperatur i varmepumpen.
Automatisk omstilling til vinter-/sommerdrift
Varmepumpens styring omstiller automatisk mellem sommer- og vinterdrift. Der omstilles til vinterdrift (både varme og varmt vand), når udetemperaturen er under 20°C og har været det i 2-4 timer. Omstilling til sommerdrift (kun varmt vand) sker, når udetemperaturen er over 20°C og har været det i 2-4 timer. De nævnte tider og temperaturer er standardindstillinger og kan ændres i styringen.
Læs også: Sådan skifter du fra sommer- til vinterdrift på din varmepumpe.
Hvis du har gulvvarme
Opvarmes huset primært via gulvvarme, bør du ikke benytte natsænkning og automatisk omstilling til sommerdrift. I stedet for automatisk omstilling til sommerdrift, indstilles en minimumsfremløbstemperatur (normalt 28-35°C), som holdes, uanset udetemperatur.
Få et tilbud på en luft til vand- eller jordvarmepumpe
Vil du vide, hvilken løsning der er den rigtige for dig og din bolig?
Så se her, hvordan du nemt bestiller et tilbud.