To mænd er ved at afmontere et gammelt oliefyr, som bæres ud af bryggersdøren på parcelhus

Overvejer du at udskifte dit oliefyr?

Hvis du stadig opvarmer din bolig med olie, vil du kunne spare en del på varmeregningen og miljøbelastningen ved at skifte til en mere miljøvenlig og energibesparende varmeløsning. Se her, hvorfor du bør udskifte dit gamle oliefyr.

Der er mange gode grunde til at skifte dit gamle oliefyr ud og anskaffe en mere energieffektiv varmekilde. En energieffektiv varmekilde kan for eksempelvis være et jordvarmeanlæg eller en luft til vand-varmepumpe. Her er nogle af de vigtigste grunde til at udskifte det gamle oliefyr:

  1. Energieffektivitet: Ældre oliefyr har ofte lavere energieffektivitet i forhold til moderne opvarmningssystemer. At skifte til en nyere teknologi, såsom en kondenserende gaskedel eller varmepumpe, kan reducere energiforbruget og omkostningerne ved opvarmning.
  2. Miljøpåvirkning: Oliefyr afgiver ofte mere luftforurening og Co2 end mere moderne og miljøvenlige opvarmningsmuligheder som gas, el eller varmepumper. At skifte til en mere bæredygtig opvarmningsmetode kan bidrage til at reducere din miljøpåvirkning.
  3. Vedligeholdelsesomkostninger: Ældre oliefyr kræver ofte mere vedligeholdelse og reparationer. En nyere opvarmningsenhed kan have lavere vedligeholdelsesomkostninger og være mere pålidelig på lang sigt.
  4. Teknologiske fremskridt: Den teknologiske udvikling inden for opvarmningsindustrien har ført til mere avancerede og effektive systemer. At opgradere til nyere teknologi kan give bedre kontrol, øget komfort og en mere omkostningseffektiv opvarmning.
  5. Tilskud: Det er muligt at opnå tilskud til udskiftning af oliefyr.

VIGTIGT! Før du træffer en beslutning om at udskifte dit oliefyr, er det vigtigt at konsultere en professionel for at evaluere dine specifikke behov og muligheder. Kontakt os her.

Læs også: Sådan reducerer du din elregning når du har varmepumpe.

Alternativer til oliefyr

Der findes mange alternative varmeløsninger til dit oliefyr, hvis du vælger at udskifte det.

Luft til vand-varmepumpe

En luft til vand-varmepumpe udnytter luftens energi ved at omdanne det til varme. En luft til vand-varmepumpe kræver mindre plads en et jordvarmeanlæg og er også billigere i anskaffelse end et jordvarmeanlæg. En varmepumpe kan producere varme ved udetemperaturer ned til -20 grader. Sammenlignet med et oliefyr vil et standardparcelhus kunne spare 40-65% på deres varmeregning. Læs mere om luft til vand-varmepumper

Jordvarmeanlæg

Jordvarme udnytter solens varme, som bliver lagret i det øverste jordlag. Jordvarme er en meget energieffektiv varmeløsning, og hvis du har en stor nok grund, vil det hurtigt kunne betale sig. Sammenlignet med et oliefyr vil et standardparcelhus kunne spare mellem 50-70% på deres varmeregning. Læs mere om jordvarmeanlæg

Gasfyr

Et gasfyr kan også være et grønt alternativ, hvis dit budget ikke er til en varmepumpe eller du afventer fjernvarme i dit område. Biogas er i voldsom fremgang; ikke kun i Danmark, men i hele verden. Biogas er en 100% organisk gas, der fremstilles ved gæring af husdyrgødning og biologisk affald fra husholdninger. Allerede nu er der iblandet over 35% biogas i den naturgas, der løber i gasrørene. Et tal der forventes at stige til 50% i 2025 og 100% i 2030. Læs mere om gasfyr.

Læs også: Overvejer du at købe et brugt gasfyr, mens du venter på fjernvarmen?

Fjernvarme

Hvis du har mulighed for fjernvarme så undersøg prisen i din kommune. Noget fjernvarme er billigt, noget er dyrt. Få et tilbud på en varmepumpe, sammenlign prisen og de årlige omkostninger – du må godt få en varmepumpe, selvom der kommer fjernvarme i dit område.

Kilder:

1) https://www.biogas.dk/dansk-biogas-har-fortraengt-russisk-gas-for-37-milliarder-kroner-i-aarets-foerste-otte-maaneder/

Så meget kan du spare om året

Prøv vores beregner og se, hvor meget du kan spare på varmeregningen ved at skifte til en ny varmeløsning.