Er du nysgerrig på, hvordan gasfyret fungerer?

Få svar på 7 typiske spørgsmål om gasfyret. Læs med og få nyttige tips til alt fra temperaturjustering og vandtryk til skift mellem sommer- og vinterdrift.

Lær dit gasfyr at kende

1: Omstilling til vinter- og sommerdrift

Nogle gasfyr omstiller automatisk mellem sommer- og vinterdrift. Der omstilles til vinterdrift (både varme og varmt vand), når udetemperaturen er under 20°C og har været det i 4-8 timer. Omstilling til sommerdrift (kun varmt vand) sker, når udetemperaturen er over 20°C og har været det i 4-8 timer. De nævnte tider og temperaturer er standardindstillinger og kan ændres i styringen.

Gasfyr der ikke har automatisk styring, skal betjenes manuelt via displayet. Typisk er det en knap der, hvis du vil tænde for varmen, skal drejes fra vandhane-ikonet til et ikon der både viser en vandhane OG en radiator. Hvis dit display er elektronisk, vil du skulle slå varmen til ved at slå over på symbolet for radiator.

Læs også: Spar 5 % på varmeregningen ved at sætte dit gasfyr til sommerdrift i sommerhalvåret

2: Fyrets temperatur er forkert

Hvis temperaturen i gasfyret er for lav eller høj ved lave udetemperaturer, skal varmekurvens hældning ændres: Er temperaturen for lav, øges hældningen – er den for høj, sænkes hældningen.
Er temperaturen i gasfyret generelt ikke i orden, uanset udetemperatur, er det forskydningen af varmekurven, der skal ændres.

Se videoen: Bliv klogere på varmekurven

3: Gulvvarme og natsænkning

Opvarmes huset primært via gulvvarme, har natsænkningen ikke nogen særlig virkning, da der går lang tid, før temperaturen falder. Typisk indstilles gasfyret, så det har en fremløbstemperatur på 28-35°C. Det er muligt at indstille en minimumsfremløbstemperatur på nye gasfyr i sommerperioden, så badeværelsesgulvet kan holdes lunt året rundt.

4: Vandtrykket på gasfyret

Når du har et gasfyr, er det vigtigt at tjekke, at vandtrykket altid ligger mellem 1 og 2 bar. Både et for højt og for lavt vandtryk kan ødelægge dit gasfyr. Er det for højt, skal der lukkes vand ud. Er trykket for lavt, skal der påfyldes vand.

Hvis vandtrykket gentagne gange er for højt eller hvis du oplever at dit gasfyr har tryktab, skal anlægget tilses af en servicetekniker, da det kan være tegn på, at noget er defekt.

Se videoen: Sådan tjekker du vandtrykket og fylder vand på gasfyret.

5: Hvornår bør gasfyret udskiftes

Hvis dit gasfyr er over 15-20 år gammelt, ofte går i stykker, eller hvis din varmeregning er steget markant, kan det være tid til en udskiftning.

Vidste du, at biogas efterhånden udgør 50% af gassen i Danmark. I 2030 forventes den at udgøre 100%.

6: Åben eller lukket forbrænding

Et gasfyr har enten et lukket eller et åbent forbrændingskammer. Har du et gasfyr med lukket forbrænding, får fyret luft til forbrænding af gassen fra et separat rør eller et dobbeltrør. Den friske luft trækkes ind af det ene rør, og røggassen ledes ud af det andet rør.

Har du et gasfyr med åben forbrænding, får gasfyret luft til forbrænding fra det rum, som det står i. Røggassen ledes ud via skorsten eller aftrækskanal.

7: Hvis gasfyret lyder anderledes

Det er altid en god idé at være opmærksom på, hvis gasfyret lyder eller opfører sig anderledes end normalt.

Er du kunde hos Gastech-Energi kan du fejlmelde dit gasfyr via vores selvbetjening. Så har vi alle de informationer vi skal bruge, for at sætte en servicetekniker på opgaven og få den løst hurtigst muligt.

Mangler du en serviceaftale til dit gasfyr? Se priser og bestil her.

Med en serviceaftale hos Gastech-Energi er du sikret professionel hjælp alle ugens dage og på helligdage – i hele fyringssæsonen. Med 90 serviceteknikere i hele Danmark er der altid en tekniker i nærheden af dig. Vi servicerer alle gængse mærker af gasfyr bl.a. Bosch, Elco, Vaillant, Viessmann, BAXI og mange flere.

Få en serviceaftale til dit gasfyr

Med en serviceaftale bliver dit gasfyr løbende vedligeholdt. Du er samtidig sikret gratis hjælp, hvis uheldet er ude – også i weekenden og på helligdage i hele fyringssæsonen.

Vi deler vores viden og erfaring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få relevante artikler, sparetips, gode råd om vedligehold, konkurrencer og meget mere.
Du vil modtage nyhedsbrevet ca. 2 gange om måneden, det er uforpligtende og kan til enhver tid afmeldes.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Billede af Facebooks logo Billede af LinkedIn logo Billede af Youtube logo