Hvad gør du, når fjernvarmen alligevel ikke bliver til noget?
Den 1. juli 2025 sagde borgerne i Dragør Kommune nej tak til fjernvarme. Projektet var for dyrt, uoverskueligt og ugennemsigtigt. Vi har talt med et par husejere i Dragør.
Viggo: ”Jeg var bange for, at økonomien ville løbe løbsk. Det virkede ikke, som om der var styr på det. Jeg havde hørt om en sag fra Odsherred, hvor en kvinde måtte betale 200.000 kr. for at komme ud af aftalen – så nej tak fra mig. Jeg har ikke noget imod fjernvarme, men økonomien skal passe. Selv borgmesteren udtalte, at regnskabet ikke stemte overens.”
Det er ikke kun i Dragør Kommune, at der er blevet sat en stopper for fjernvarmeprojekter. Øster Bording i Silkeborg Kommune, Appenæs i Næstved Kommune, Osted i Lejre Kommune, Vesterled i Brøndby Kommune, Ødsted, Jerlev, Nr. Vilstrup, Grejs og Hornstrup i Vejle Kommune, samt Horne og Store Darum i Esbjerg Kommune har også sagt nej til fjernvarme. Tilslutningen har været for lav til, at der var økonomi i at grave fjernvarmeledninger ned, og projekterne er derfor blevet stoppet ét efter ét.
Læs også: Flere husejere siger nej tak til fjernvarme.
Else: ”Vi er 68 og 70 år – og vi synes, vi er for gamle til at begynde at eksperimentere med nye måder at opvarme huset på. Vi er glade for vores gasfyr, og når det engang går i stykker, køber vi bare et nyt. Vi har hørt, at der allerede er 50 procent biogas i rørene, og at det i 2030 udelukkende vil være biogas. Derfor føler vi ikke, at vi behøver at skifte varmekilde af hensyn til miljøet.”
Kan det ske, der hvor du bor?
Mange steder går fjernvarme glat igennem, mens der andre steder opstår modstand og problemer. Advarselstegnene er som regel de samme: skriverier om priser i lokalpressen, læserbreve om manglende interesse, lange sagsforløb, og at fjernvarmeselskabet går i forsvarsposition. Desuden er det et advarselstegn at bo i små bysamfund med spredt bebyggelse – her er det generelt svært at få økonomi i projekterne. Når der ikke er tilslutning nok til fjernvarme, er det op til dig selv at vælge varmeløsning den dag, behovet opstår.
Husk: Du har muligheden for at sige nej til installationen, hvis du ikke føler dig sikker.
Hvad gør du?
Hvis dit gasfyr virker, så behold det og pas godt på det. Tegn evt. en serviceaftale, så du sørger for, at det er vedligeholdt og indstillet korrekt. Så får du samtidig den billigste drift.
Hvis du har et gammelt fyr, der skal skiftes, har du fire muligheder:
- Nyt gasfyr
- Brugt gasfyr
- Luft til vand-varmepumpe
- Jordvarme
Teoretisk kan du også vælge klassisk elvarme, men det er alt for dyrt og energiuøkonomisk – medmindre du bor i et helt nyt og ekstremt velisoleret hus.
Læs guiden: Gør dette, hvis du har gasfyr og står uden varme.
Nyt gasfyr
Det er fuldt lovligt at købe og installere et nyt gasfyr. Politisk har man foreslået at stoppe brugen af gas i private husholdninger fra 2035. Hvis det sker – hvilket er ret usandsynligt på grund af den nye CO₂-neutrale biogas – er der stadig 10 år til, og gassen bliver ikke lukket fra dag til dag.
Læs også: Bliver naturgassen forbudt?
Brugt gasfyr
Du kan også købe et brugt gasfyr, men det er ”risky business”. Du kender ikke standen, og går det i stykker, kan en reparationen blive meget dyr. Et nyt gasfyr er relativt billigt, og du kan få en Total Tryghed-serviceaftale, der sikrer dig 100 % mod udgifter til reparation og service i op til 15 år.
Læs også: Hvor lang levetid har et gasfyr?
Varmepumpe
For mange vil en luft-til-vand-varmepumpe eller et jordvarmeanlæg være et godt alternativ til gasfyr, når fjernvarme ikke er en mulighed. Varmeregningen falder betydeligt, hvis man i dag har en høj varmeforbrug, og huset får en bedre energimærkning, hvilket er en fordel den dag det skal sælges. Man får måske mere for huset, og det bliver nemmere at sælge end naboens med gasfyr.
En varmepumpe kan være en dyr investering, men lige nu kan man søge tilskud fra Varmepumpepuljen. Tilskuddet er på 17.000 kr. til en luft-til-vand-varmepumpe og 27.000 kr. til jordvarme (væske-til-vand-varmepumpe).
Læs mere om varmepumpepuljen
Et af kravene for at få tilskud er, at der ikke må være planlagt fjernvarme i det område, man bor i. Hvis der har været planlagt fjernvarme, kan det tage tid, før beslutningen om at droppe projektet bliver registreret i systemet, som f.eks. i Dragør. Kommunalbestyrelsen skal have truffet en officiel beslutning om at rulle fjernvarmeplanerne tilbage. Derefter skal kommunen opdatere plandata, så systemet viser individuel forsyning i stedet for fjernvarme.
Få en energiberegning og et tilbud på en varmepumpe.
I mellemtiden kan boligejere godt søge om tilskud, selvom data endnu ikke er opdateret. Det kræver dog, at beslutningen allerede er truffet, og at man kan vedhæfte et referat som dokumentation. Det er ikke nok, at oplysningerne kommer direkte fra fjernvarmeværket.
Mange kommuner har et kort, hvor du kan søge din adresse for at tjekke, om der er planlagt fjernvarme i dit område. Er du i tvivl, eller vil du vide, hvornår fjernvarmen forventes klar, kan du altid kontakte din kommune direkte.
Prøv beregneren: Så meget kan du spare på varmeregningen ved at skifte til nyt gasfyr eller ny varmepumpe
De forskellige varmekilder og miljøet
Naturgas blev introduceret som et miljøvenligt alternativ for ca. 40 år siden. Nu bliver det kaldt ”sort energi” – men faktisk er det slet ikke så sort at bruge naturgas. I dag er der iblandet 40–50 % biogas i den gas, du får fra gasnettet, og i 2030 er al gassen biogas. Da biogas betragtes som CO₂-neutralt, udledes der ikke ekstra CO₂ til atmosfæren.
Læs også: Dit gasfyr er blevet grønnere
Fjernvarme kan være baseret på mange forskellige energikilder: vind, vand, el, træflis (biomasse) eller gas. Spørg dit fjernvarmeværk om deres CO₂-regnskab, så får du svaret.
Varmepumper er nok den reneste varmekilde, især fordi de udnytter den indkomne energi (el) med en faktor 3–5. Det betyder, at man får 3–5 gange så meget energi ud, som pumpen bruger. Da en stor del af elproduktionen samtidig er grøn, bliver regnestykket meget positivt for miljøet.
Tip:
- Tjek debatten i lokalpressen
- Tjek regler og muligheder i dit område
- Se gennemsnitspriser for opvarmning her: Bolius prisoversigt
Hos Gastech-Energi er vi eksperter i salg og service af gasfyr og varmepumper
Vi sælger vores eget mærke, ELCO, i både varmepumper og gasfyr, samt svenske CTC varmepumper. Vi har hurtig levering, og vores VVS-samarbejdspartnere står for installation, montering, udskiftning og nedtagning af din gamle gaskedel.
Vi hjælper dig selvfølgelig også til træffe en informeret beslutning, der tager hensyn til både dine klimamæssige bekymringer og økonomiske forhold.
Vi deler vores viden og erfaring
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få relevante artikler, sparetips, gode råd om vedligehold, konkurrencer og meget mere.
Du vil modtage nyhedsbrevet ca. 2 gange om måneden, det er uforpligtende og kan til enhver tid afmeldes.
Kilder:
Navnene på huejerne nævnt i artiklen er fiktive, men redaktionen kender deres rigtige navne.
https://dragoer-nyt.dk/2025/03/27/derfor-er-vi-imod-fjernvarme-i-hvert-fald-lige-nu/
https://dragoer-nyt.dk/2025/06/24/fjernvarmenej-i-andre-kommuner-prisen-har-vaeret-afgoerende/
https://www.bolius.dk/det-koster-de-forskellige-opvarmningsformer-887
Serviceaftale til varmepumper og gasfyr
Med en serviceaftale holdes dit gasfyr eller din varmepumpe i topform, og du kan altid få gratis hjælp, hvis uheldet er ude – også i weekenden og på helligdage i hele fyringssæsonen.