Sådan skifter du fra sommerdrift til vinterdrift på din varmepumpe

Det er blevet koldere udenfor, og vinteren nærmer sig. Derfor er det på tide at tænde for varmen i boligen. Nogle varmepumper skal indstilles manuelt til og fra sommer- og vinterdrift. Andre varmepumper gør det automatisk afhængigt af udetemperaturen. Se, hvordan du manuelt indstiller din varmepumpe til vinterdrift.

Hvad betyder sommer- og vinterdrift på varmepumper?

Du kan spare på strømmen og varmen på din varmepumpe ved at indstille din varmepumpe til vinter- eller sommerdrift. Når din varmepumpe er på sommerdrift, producerer den kun varmt brugsvand, mens varmen til radiatorerne og gulvvarmen er slået fra. Når din varmepumpe er slået til vinterdrift, vil den producere varme til både radiatorerne og gulvvarmen.

Læs også: Sådan reducerer du din elregning.

Skift til sommer- og vinterdrift på din varmepumpe

Varmeregningen er en stor udgiftspost for mange boligejere, og derfor er det yderst vigtigt, at du har en velfungerende varmepumpe. Hvis du har en CTC varmepumpe, har du måske indstillet varmepumpen til at have en minimumfremløbstemperatur, som ofte er på 30-32 grader, så du har gulvvarme hele året rundt. Som standard står en CTC varmepumpe dog til automatisk at gå i sommerdrift, når det har været 18 grader i 120 min. udenfor.

Du kan se i vores video, hvordan du indstiller din varmepumpe til vintertid.

Ingen varme fra varmepumpen?

Hvis du oplever, at der ikke bliver varmt i din bolig, når du skifter til vinterdrift, så kan det ske, at der ikke er mere vand på din varmepumpe. Du skal derfor altid tjekke, at der er vand på. Vandtrykket skal være mellem 1-2 bar. Hvis vandtrykket er under 1, skal du fylde vand på din varmepumpe. Hvis du stadig ikke har varme, kan det skyldes, at ventilerne på radiatorerne sidder fast. Du skal derfor løsne ventilerne ved at afmontere termostaten. Herfra vil du kunne se en metalstift, som sidder i ventilen. Her skal du bruge en lille tang til at skubbe metalstiften ind og ud nogle gange, indtil den nemt glider igen. Hvis du trykker på stiften fx med bagsiden af en skruetrækker, skal det føles som om, der sidder en fjeder derinde. Hvis du har problemer med at skubbe metalstiften ind igen, kan du evt. banke forsigtigt på ventilens side.

Læs også: Sådan vedligeholder du din varmepumpe.

Hvis du fortsat oplever problemer med ventilen, skal du kontakte din lokale VVS’er.

Få en serviceaftale inkl. årligt, lovpligtigt eftersyn af din varmepumpe.

Med en serviceaftale bliver din luft til vand- eller jordvarmepumpe løbende vedligeholdt, og det lovpligtige eftersyn overholdes. Du er samtidig sikret gratis hjælp, hvis uheldet er ude – også i weekenden og på helligdage i hele fyringssæsonen.

Har du spørgsmål om dit gasfyr eller varmepumpe?

Få svarene i vores korte videoguides for gasfyr og varmepumper. Her kan du få hjælp med almindelige gøremål, som skal udføres, når du har din egen varmekilde.