Beregn din besparelse på varmeregningen
Se, hvor meget du kan spare på din varmeregning ved at skifte til en ny varmeløsning.

Få tilskud
Du har mulighed for at få tilskud, når du skal have en ny jordvarmepumpe.
Hvis du opfylder betingelserne for at få tilskud, anbefaler vi, at du søger herom, da det ofte er mest fordelagtigt.
Tilskud til ny jordvarmepumpe
Puljen er lukket for denne gang. Der åbnes for ansøgninger igen i 2023. Du kan evt. tilmelde dig Energistyrelsens nyhedsmail, så du får besked, når datoen for næste ansøgningsrunde bliver offentliggjort. Ellers kan du følge med her på siden.
Tilskuddene bliver givet efter ‘først til mølle’-princippet, så hvis du vil have del i puljen er det en god idé at søge tilskud og indhente tilbud på en ny jordvarmepumpe så hurtigt som muligt.
Opvarmet areal | A++ | A+++ |
---|---|---|
Under 75 m2 | 16.000 kr. | 22.000 kr. |
75 – 100 m2 | 17.000 kr. | 22.000 kr. |
101 – 150 m2 | 18.000 kr. | 24.000 kr. |
151 – 200 m2 | 19.000 kr. | 25.000 kr. |
201 – 250 m2 | 21.000 kr. | 27.000 kr. |
251 – 300 m2 | 22.000 kr. | 29.000 kr. |
Over 300 m2 | 23.000 kr. | 30.000 kr. |
Du kan få tilskud til jordvarmepumpen, hvis den:
- udskifter dit gasfyr, oliefyr, biomassefyr eller din elvarme.
- bliver installeret i din helårsbolig.
- har energimærke A++ eller A+++ ved 55 °C.
- er eldrevet.
- tilsluttes et vandbårent system.
- både producerer varme til rumopvarmning og varmt brugsvand.
- installeres af en VE-godkendt virksomhed (gælder fra. 1. april 2021).
Bemærk: Du kan ikke kan få tilskud til en jordvarmepumpe, hvis der er fjernvarme i dit område, eller der er truffet beslutning om at lægge fjernvarme i området.

Bestil et tilbud fra din lokale VVS-installatør
Din lokale VVS-installatør samarbejder med Gastech-Energi og kan rådgive dig om den rigtige varmeløsning.
Så meget kan du få i tilskud
Du kan få et tilskud til din jordvarmepumpe på mellem 16.000 og 30.000 kr. Tilskuddets størrelse afhænger af størrelsen på din bolig, dvs. det opvarmede areal, og varmepumpens energimærkning.
Hvis dit hus fx er på omkring 140 m2, kan du få 18.000 eller 24.000 kr. i tilskud alt efter jordvarmepumpens energimærke.
Sådan kan du søge om tilskud
Hvis du ønsker tilskud til din jordvarmepumpe, skal du selv sørge for at søge herom på SparEnergi.dk.
Du skal være opmærksom på, at du skal have tilsagn om tilskud, inden du bestiller varmepumpen. Er varmepumpen først bestilt eller installeret, kan du ikke få tilskud.
Reduktion i elafgiften
Når du opvarmer din helårsbolig eller dit sommerhus med en jordvarmepumpe, kan du få en reduktion i elafgiften for den del af dit elforbrug, der ligger over 4.000 kWh pr. år. Det giver en markant årlig besparelse på varmeregningen. Du kan læse mere om reduktion i elafgiften her.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om miljørigtige jordvarmepumper og dine muligheder for tilskud, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 8742 5959 eller mail salg@gastech.dk. Du kan også udfylde formularen – så ringer vi dig op.