Luft til vand varmepumpe ude- og indedel

Luft til vand-varmepumper udviklet til det nordiske klima

Gastech-Energi forhandler kun nøje udvalgte og effektive luft til vand-varmepumper fra CTC og ELCO.

Spar op til 65% på din varmeregning med en af vores nøje udvalgte varmepumper af højeste kvalitet.

ELCO Aerotop Mono

Luft til vand-varmepumpe

ELCO Aerotop Mono er en serie af effektive og kompakte luft til vand-varmepumper, der giver kvalitet for pengene. Varmepumperne er kraftfulde og passer til langt de fleste villaer og enfamilieshuse. De tilpasser sig husets varmebehov efter års...

Læs mere her
CTC EcoAir 406 | 408 | 410

Luft til vand-varmepumpe

EcoAir 400 er en serie af effektive luft til vand-varmepumper fra det svenske kvalitetsmærke, CTC. Varmepumperne i denne serie har et lavt lydniveau på ned til 56 dB og et neutralt design. De kan sammensættes med en bred vifte af indedele, b...

Læs mere her

Hvad er en luft til vand-varmepumpe?

En luft til vand-varmepumpe er en miljøvenlig og effektiv varmeløsning, der udnytter energien i udeluften til at opvarme din bolig og det varme brugsvand. Varmepumpen består af en udedel, som placeres ved huset, og en indedel der ofte placeres i bryggerset. Udedelen fås i forskellige størrelser afhængigt af varmebehov, og hvor stille varmepumpen skal være i drift. Normalt fylder udedelen ca. 125 x 110 x 55, imens indedelen er på størrelse med et køleskab.

luft til vand varmepumpe udedel smart placeret under tag og udhæng

Hvordan virker en luft til vand-varmepumpe?

En luft til vand-varmepumpe fungerer ved, at en ventilator i udedelen trækker udeluften forbi en varmeveksler. Varmepumpen kan via varmevekslere og et kølemiddel producere varme selv ved meget lave udetemperaturer.

Luft til vand-varmepumper kan producere varme, selv om udetemperaturen er -20°C. Varmepumpen kan benyttes i alle hustyper – enten som den eneste varmekilde eller som supplement til dit nuværende olie-/gasfyr eller anlæg med fastbrændsel. En luft til vand-varmepumpe består af en udedel, som placeres tæt på huset og en indedel, som typisk placeres i bryggerset.

Se også:

Er en luft til vand-varmepumpe en god investering?

Tilbagebetalingstiden på en luft til vand-varmepumpe er typisk under 10 år. Det afhænger dog af, hvor godt dit hus er isoleret. Besparelsen på varmeregningen er lidt mindre end ved en jordvarmepumpe, men til gengæld er luft til vand-varmepumpen billigere at etablere, og du undgår at få gravet hele haven op.

ELCO luft til vand-varmepumpe foran murstenshus med have i baggrunden
CTC indedel i bryggers med udedel i baggrunden

Hvorfor skal jeg vælge en luft til vand-varmepumpe?

Det er mange fordele ved at vælge en ELCO eller en CTC luft til vand-varmepumpe:

  • Lang levetid – holder typisk omkring 20 år (afhængig af type og brug mv.)
  • Sikker investering – er ofte tjent hjem på under 10 år
  • Stabil driftsøkonomi – udnytter varmen i udeluften til opvarmning
  • Varmebesparelse på op til 65% i forhold til ældre olie- eller gasfyr
  • Opvarmer både dine radiatorer/vandbårne gulvvarme samt dit brugsvand
  • Kræver ikke plads i haven som en jordvarmepumpe
  • Et billigere alternativ til en jordvarmepumpe

Vi har forhandlere i hele Danmark, så du kan nemt finde en lokal samarbejdspartner. Find en lokal forhandler.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål omkring luft til vand-varmepumper, eller ønsker du et uforpligtende tilbud, er du velkommen til at kontakte os på telefon 8742 5959 eller via kontaktformularen.

Hvor meget kan jeg spare med luft til vand-varmepumpe?

Du kan spare op til 65% på varmeregningen ved at udskifte dit gamle oliefyr med en ny luft til vand-varmepumpe og op til 50% ved at udskifte et ældre gasfyr. En luft til vand-varmepumpe er en miljøvenlig og effektiv opvarmningsløsning, der kan bruges til både rumopvarmning og brugsvand.

og se, hvor meget du kan spare.

Smilende mand holder om sin ELCO luft til vand-varmepumpe

Er en luft til vand-varmepumpe miljøvenlig?

En luft til vand-varmepumpe er ekstrem miljøvenlig. Selve varmepumpen udleder ingen CO2, fordi den udnytter udetemperaturen til at opvarme din bolig og det varme brugsvand. Varmepumpen skal dog tilsluttes strøm for at fungere, men har et minimalt strømforbrug, da den leverer ca. 4 gange så meget varme, som den anvender i strøm.

Bruger du imidlertid strøm produceret af vindmøller, såkaldt ”vindstrøm”, som du kan bestille hos dit elselskab, er varmepumpen 100% grøn, fordi der teoretisk set ikke udledes CO2. Har eller får du solceller, kan de supplere varmepumpen, så du opnår en endnu billigere varmeregning. Det gør luft til vand-varmepumpen både miljøvenlig og billig i drift i forhold til fx fjernvarme, olie- og gasfyr.

Ældre ægtepar foran deres hus smiler fordi de har fået en besparelse på varmeregningen

Hvad koster en luft til vand-varmepumpe?

En god luft til vand-varmepumpe koster typisk mellem 90.000 og 140.000 kr. Og det er vigtigt, at du vælger en kvalitetsvarmepumpe, hvis du gerne vil have en effektiv varmepumpe, der holder i mange år. Prisen på en luft til vand-varmepumpe afhænger dog af flere forhold. Jo større dit hus er, desto større skal varmepumpen være for at kunne dække dit varmebehov. Har familien et stort vandforbrug, skal du være opmærksom på, at det kan være en god idé at vælge en indedel med større varmtvandskapacitet.

Hvor effektiv er en luft til vand varmepumpe?

En luft til vand-varmepumpe er yderst energieffektiv, men for at få det fulde udbytte af varmepumpen, er der en række forhold, der skal være opfyldt:

  • Dit centralvarmeanlæg skal kunne opvarme boligen med en fremløbstemperatur på maks. 55 grader for at opnå en fornuftig drift og billig varmeregning.
  • Varmepumpen skal dimensioneres til husets varmetab. Det er vigtigt, at varmepumpen hverken er for stor eller for lille. En for stor varmepumpe slides ofte hurtigere og er dyr i drift på grund af mange start/stop. (Den varmer op, stopper og starter igen, når temperaturen falder). En for lille varmepumpe vil skulle supplere for meget med en elpatron, hvilket gør varmebesparelsen mindre i forhold til en varmepumpe med rette størrelse.

Har du spørgsmål, om en luft til vand-varmepumpe passer til dit hjem, er du velkommen til at .

En glad familie på stranden nyder den skønne natur og det gode vejr med udstrakte arme

Hvornår er en luft til vand-varmepumpe tjent hjem?

Tilbagebetalingstiden på en luft til vand-varmepumpe er ofte under 10 år. Det afhænger dog af, hvilken varmeløsning du skifter fra. Du får den største varmebesparelse ved at skifte fra et ældre oliefyr eller et ældre gasfyr, og dermed er varmepumpen hurtigere tjent hjem, end hvis du skifter fra fx et nyere gasfyr.

Samtidig spiller dit centralvarmeanlæg også en væsentlig rolle. For eksempel vil du ofte opnå en større besparelse med gulvvarme i forhold til radiatorer

Selv om varmepumpen har en dyrere anskaffelsesværdi end traditionelle varmeløsninger, og det kan være nødvendigt at udskifte radiatorerne til nogle større, eller efterisolere boligen så radiatorerne skal yde mindre (have lavere fremløbstemperatur), så tjener investeringen sig hjem, fordi:

  • varmebesparelsen ofte er stor
  • driftsudgifterne er lave
  • varmepumpen giver et bedre energimærke

En luft til vand-varmepumpe holder op mod 20 år. Og når investeringen er tjent hjem, har du billig varme og kan bruge den årlige besparelse på noget langt sjovere.

Sådan bliver en luft til vand-varmepumpe installeret

Se videoen og bliv klogere på, hvordan Gastech-Energi installerer en luft til vand-varmepumpe i samarbejde med en certificeret og VE-godkendt VVS-installatør.

En glad kunde giver montøren et håndtryk foran en Gastech-Energi servicebil

Er en luft til vand-varmepumpe let at installere?

En luft til vand-varmepumpe er forholdsvis let at installere. Varmepumpen består af en udedel, der placeres tæt på huset, og en indedel der typisk installeres i bryggerset. I modsætning til en jordvarmepumpe skal haven altså ikke graves op. Varmepumpen tilkobles det eksisterende centralvarmesystem. I nogle tilfælde kan der være behov for at udskifte radiatorerne i huset, men det vil en professionel installatør i så fald rådgive om. Installationen tager typisk en dags tid.

Er en luft til vand-varmepumpe effektiv til gulvvarme?

En luft til vand-varmepumpe er særlig velegnet til gulvvarme, hvor gulvvarmeslangerne er nedstøbt i beton. Det skyldes, at vandet har en lav fremløbstemperatur. Men uanset, om du har gulvvarme eller radiatorer, er en luft til vand-varmepumpe en ekstrem energieffektiv varmeløsning, der giver dig en stor besparelse på varmeregningen.

Hænder hæfter grønne gulvvarmeslanger til et gitter

Kan jeg få tilskud til en varmepumpe?

I langt de fleste tilfælde vil det kunne betale sig at søge om tilskud, men du skal opfylde en række for at få tilskud.

Tilskud

Med Varmepumpepuljen har tilskuddet tidligere været på op til 27.000 kr. Hvor meget du får i tilskud afhænger af boligens størrelse, dvs. det opvarmede areal, og luft til vand-varmepumpens energimærkning.

Reduktion i elafgiften

Du har også mulighed for at få reduktion i elafgiften, hvis luft til vand-varmepumpen er din primære varmekilde. Du får reduktion i elafgiften for den del af dit elforbrug, der ligger over 4.000 kWh pr. år.

Har du spørgsmål om luft til vand-varmepumper?

Hvis du har spørgsmål om luft til vand-varmepumper, serviceaftaler eller andre af vores produkter, er du altid velkommen til at kontakte os.

Billede af Facebooks logo Billede af LinkedIn logo Billede af Youtube logo