Brænder du for at være en del af “førsteholdet”, så kunne denne stilling måske være noget for dig?

Gastech-Energi A/S, der er markedsledende i Danmark søger nu en industri servicemontør, der har lysten og evnerne til at arbejde selvstændigt med service, fejlfinding, samt opstart og indregulering af større gasfyrede anlæg (>135 kw) til industrivirksomheder.

Du kommer til at arbejde alsidigt med en bred vifte af anlægstyper. Der er tale om gasfyrede anlæg til både opvarmning af bygninger og gasfyrede procesanlæg. Ifbm. ny-installationer og udskiftning af anlæg får du ansvaret for indregulering af anlæggene efter at den mekaniske installation er foretaget.

Du får en bred kontaktflade til både kunder og kolleger, og du bliver en del af et velfungerende og professionelt team bestående af 22 industrimontører, som betjener vores kunder i hele Danmark. Der er tale om et særdeles selvstændigt job hvor du arbejder ud fra egen bopæl, som vi forventer er Midtjylland eller Nordjylland.

Du refererer til Overmontøren og dine primære arbejdsopgaver er:

  • Opstart og indregulering af nye installationer
  • Abonnementsservice og fejlfinding
  • Problemløser ved driftsproblemer
  • Vagtordning

Faglige kvalifikationer:

Det er et krav at du er i besiddelse af et B-certifikat indenfor gas.

Desuden vil en el-teknisk baggrund som elektriker, automatiktekniker eller lign. vil være en fordel, men kommer du med en anden relevant håndværksmæssig baggrund/erfaring, og har interesse/flair for det elektriske vil det også være en mulig indgangsvinkel til jobbet.

Ligeledes vil det være en fordel, hvis du har tidligere erfaring som udekørende servicemontør.

Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, er serviceminded og forstår at sætte kunden i centrum. Vi er åbne over for din tilgang til jobbet og stiller ikke krav om at du har erfaring med gasfyrede anlæg, men generelt kendskab til fyringsanlæg kan dog være en fordel.

Du skal have gyldigt kørekort, tale og skrive flydende dansk, samt være rutineret bruger af almene IT-værktøjer.

Personlige kvalifikationer:

Du er ærlig og tillidsvækkende og har det fornødne overblik, der kræves for at have “styr på” dine opgaver fra start til slut. Det er vigtigt, at du har en faglig stolthed, en professionel indgangsvinkel til opgaverne, og evner at finde løsninger på de problemstillinger, du møder undervejs.

Vi forventer ligeledes, at du, som virksomhedens øvrige medarbejdere, er fleksibel og forandringsparat, da der kan opstå akutte tilfælde i løbet af en dag, som du skal tage hånd om. Desuden er det vigtigt, at du er åben og troværdig, så kunden samlet set har haft en god oplevelse, når du har været på besøg.

Der tilbydes:

En dynamisk og vækstorienteret virksomhed og et aktivt job, hvor du både personligt og fagligt har muligheden for at udvikle dig, samt sætte dit eget præg på udviklingen af virksomheden.

Et job i en virksomhed, hvor omgangstonen er fri, og hvor en stor selvstændighed og positiv samarbejdsvilje giver frie rammer i jobbet.

Virksomheden tilbyder gode løn- og ansættelsesforhold, og stiller gulpladebil til rådighed for udførelse af jobbet.

Udover en god sidemandsoplæring vil du få en grundig oplæring i virksomhedens produkter, samt supplerende uddannelse i virksomhedens eget uddannelsescenter, således at opgaverne altid kan løses på et højt fagligt niveau.

Virksomheden:

Gastech-Energi er en del af Ariston Gruppen, en global markedsleder inden for opvarmning og energieffektivitet, altid på forkant med udvikling af produkter og services – sikret gennem det bedste team på 8.500 engagerede og dygtige medarbejdere. Gastech-Energi er gruppens danske specialist inden for salg og service af gaskedler, varmepumper og hybridløsninger. I Danmark er vi godt 160 engagerede og dygtige medarbejdere på de to lokationer i Risskov (hovedkontor) og Brøndby.
Du kan læse mere om virksomheden på www.gastech.dk og www.aristonthermo.com/en/

Ansøgning:

Hvis du er interesseret i stillingen, så send en e-mail med ansøgning og CV, som vedhæftede filer til Michael Witt-Nielsen, mwn@gastech.dk. Er du interesseret i at høre mere om stillingen så ring gerne på: 87425958.

Ansøgning og kontakt

Michael Witt-Nielsen, Overmontør Industri
Telefon 8742 5958
E-mail mwn@gastech.dk

Del dette opslag