For mange husejere spiller økonomi en væsentlig rolle, når de skal tage en beslutning om tilslutning til fjernvarme eller anden opvarmning. Samtidig handler det om tryghed, og for mange er kollektiv varme lig med usikkerhed og afkald på det frie valg til selv at bestemme leverandør af varmeforsyning.
Læs også: Biogassen stormer frem – så hvorfor ikke beholde gasfyret?
De mange frafald til fjernvarmen har betydet, at politikere fra EL, R og K ønsker, at der bliver fastsat en slutdato for gassen.
“Men man skal jo bare være opmærksom på, at sådan en slutdato jo ikke gør tilslutningen til fjernvarme eller installation af en varmepumpe billigere,” udtaler Socialdemokratiets nye klima-, energi- og forsyningsordfører, Jesper Petersen til Netavisen PIO og fortsætter: “Vil de radikale og konservative bare efterlade folk frysende på perronen – eller lukke øjnene for, at det kan være en rigtig stor udgift for folk at skifte varmekilde? På trods af de støtteordninger, der er indført, og som fortsat vil være der de kommende år.”
Læs også: Endnu et gasfyr, ny varmepumpe, afvente fjernvarmen eller bare vente?
Det forventes, at mellem 30-50% af alle gaskunder vil takke nej til fjernvarme.
Gastech-Energi mener, at når det gælder klima, er hele fjernvarme-diskussionen ude af proportioner. Hvis folk ikke vil have fjernvarme, kan de i stedet vælge en individuel varmeløsning. Mange med et lidt større energiforbrug vil med fordel kunne skifte til opvarmning med luft til vand- eller jordvarmepumpe, mens dem med et mindre forbrug kan beholde gasfyret. Eller købe et nyt gasfyr. Om under 5 år er alt gas grøn biogas, der er CO₂-neutralt. Et dansk produkt, der intet har at gøre med Putins gas og fossile brændsler.
At beholde dit gasfyr, med biogas i rørene, eller købe en varmepumpe og bruge strøm fra vedvarende energikilder, må også være langt mere samfundsøkonomisk og klimarigtigt end den kæmpemæssige investering i den infrastruktur, som fjernvarmen kræver. For ikke at tale om den medfølgende afbrænding af importeret affald og træ/biomasse.
Læs også: Så lang er levetiden på dit gasfyr
Vidste du, at… naturgas fra Nordsøen udleder mindre CO₂ end meget biomasse ved afbrænding. Vil man have CO₂
reduktion her og nu, så bør man ikke brænde biomasse af, da det først bliver CO₂ neutralt efter 100 år, når alle de træer, man har fældet, er vokset op igen og har opsuget den CO₂, der blev frigjort ved afbrændingen.
Kilder:
https://piopio.dk/potentielle-fjernvarmeprojekter-stemmes-ned-partier-presser-paa-en-slutdato-gassen
https://ens.dk/presse/energistyrelsen-offentliggoer-biomasseanalyse
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/CO2/energistyrelsens_standardfaktorer_for_2021-25-01-2022.pdf
https://www.dn.dk/energi/bioenergi/biomasse/
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få relevante artikler, sparetips, gode råd om vedligehold, konkurrencer og meget mere.
Du vil modtage nyhedsbrevet ca. 2 gange om måneden, det er uforpligtende og kan til enhver tid afmeldes.
Med en serviceaftale bliver dit gasfyr løbende vedligeholdt. Du er samtidig sikret gratis hjælp, hvis uheldet er ude – også i weekenden og på helligdage i hele fyringssæsonen.