

Stor besparelse for varmepumper efter ny energiaftale
Er du en af de danskere, der opvarmer dit hus med en varmepumpe, eller overvejer du at skifte til en varmepumpe, så er der store besparelser på vej. Folketingets partier har vedtaget en ny aftale, der skal fremskynde danskernes brug af vedvarende energikilder. Med denne energiaftale skal energiforbruget dækkes af vedvarende energi i 2030, og afgiften til el og elvarme bliver sænket. Besparelserne i denne aftale omfatter husstande, som er registreret i BBR med el som primær opvarmningskilde.
Læs også: Så meget sparer du om året ved at skifte til en luft til vand-varmepumpe.
Varmepumper har allerede et minimalt forbrug af strøm, og energiforbruget vil derfor blive reduceret, hvis du skifter fra et oliefyr eller gasfyr til en varmepumpe. Med den nye energiaftale sænkes prisen endnu mere, så du får en yderligere besparelse. Det giver både en miljøvenlig løsning og en lavere elregning. ”Denne energiaftale er et skridt i den rigtige retning, når vi kigger på vedvarende energi. Varmepumper er blevet vejen frem, hvis man vil have en billig og miljøvenlig løsning. Faktisk kan man nå regeringens CO2-mål alene ved at skifte fra fossile energikilder til eldrevne varmepumper”, siger Per Langkilde, direktør i Gastech-Energi.
Læs også: Så meget kan du spare ved at skifte til en jordvarmepumpe.
Energiaftale med fokus på billigere og grønnere energi
Energiaftalen har fokus på grøn energi, hvor der vil ske lempelser af afgifter på el. Det skal bidrage til, at danskerne skifter deres oliefyr og den fossile energi ud med grøn energi, da de vil kunne opnå besparelser ved netop dette. Derudover vil der blive bygget tre nye havvindmølleparker, som skal producere så meget grøn strøm, at de kan dække alle danskernes elforbrug.
Besparelse ved varmepumper
Alle boliger, som er registreret som elopvarmet i BBR-registret, har ret til at få reduceret elafgiften for det forbrug, som ligger over 4.000 kWh pr. år. Nedenfor kan du se som eksempel, hvordan elafgiften og reduktionen i el ser ud i dag og fremadrettet.
Læs mere om reduktion i elafgiften her.
Elafgiften for en elopvarmet bolig | 2021 |
Forbrug op til 4.000 kWh pr. år | 90 øre |
Forbrug over 4.000 kWh pr. år | 0,8 øre |
Din besparelse pr. kWh for forbrug over 4.000 kWh pr. år | 89,2 øre |
Kilde: Skattestyrelsen
Energibesparelse eksempel
Den nye energiaftale vil give et standardparcelhus på 130 m2 fra 1960’erne til 1970’erne med en varmepumpe en stor besparelse. Tallene nedenfor er besparelsen sammenlignet med 2017.
- 2019: cirka 959 kr.
- 2020: cirka 1.030 kr.
- 2021: cirka 889 kr.
Udregningerne er lavet på et gennemsnitligt varmeforbrug på 5.170 kWh om året for en familie på fire personer.
Ny støtteordning til udskiftning af oliefyr til varmepumpe
Med den nye energiaftale vil der også komme en ny støtteordning til udskiftning af oliefyr. Støtteordningen giver blandt andet 20 mio. kr. årligt fra 2021-2024 til udskiftning af oliefyr i områder, hvor der ikke er kollektiv fjernvarme- og gasnet. Puljen giver tilskud til installation af individuelle varmepumper, når et oliefyr bliver udskiftet. En varmepumpe drevet af vindkraft-el er et miljøvenligt alternativ til et oliefyr. Læs mere om fordelene ved at skifte fra oliefyr til en varmepumpe.
Varmepumper er fremtidens vedvarende energikilde
Varmepumper er blevet populære igennem de sidste fem år, hvor antallet er mere end fordoblet fra 2012 til 2017.
”Vi ser en tydelig stigning i salget af varmepumper, og vi håber, at det vil fortsætte med at stige med denne energiaftale, så vi forhåbentlig kan få dækket en større del af vores opvarmningsbehov med vedvarende energi i 2030”, siger direktør Per Langkilde. ”Snart kommer der nye, prisbillige kvalitetsvarmepumper, der helt sikkert vil øge udskiftningen af oliefyr”.
Salget af luft til vand-varmepumper er i kraftig vækst hos Gastech-Energi, da de er forholdsvis prisbillige og meget driftssikre. Hos Gastech-Energi sælger vi kun kvalitetsmærkede varmepumper, og med en serviceaftale hos Gastech-Energi undgår du uforudsete regninger og udgifter. Hvis du er interesseret i en varmepumpe, er du meget velkommen til at kontakte os.
Så meget kan du spare om året
Prøv vores beregner og se, hvor meget du kan spare på varmeregningen ved at skifte til en ny varmeløsning.