Akut nedbrud?

Virker dit gasfyr eller din varmepumpe ikke? Ring til os på 70 10 15 50

Eller meld din fejl via e-mail her

Telefontider

( 1. okt - 30. apr ) Alle dage 07.30-22.00

( 1. maj - 30. sep ) Man-tor 07.30-16.00 Fre 07.30-15.30

Nedbrud? Klik her!

Overvejer du at skifte fra olie- eller gasfyr til en varmepumpe?

Regeringen har i 2020 præsenteret en ny klimaplan, der blandt andet foreslår at ca. 400.000 olie- og gasfyr skal udskiftes med bl.a. varmepumper inden år 2030. Der er et betydeligt tilskud til udskiftningen samt en reduktion af el-afgiften til boligopvarmning.

Tilskuddet, der er på op til 42.000 kr. (typisk 20-26.000 kr.) har fremskyndet mange familiers beslutning om at skifte til mere moderne og miljøvenlige varmekilder. Men man skal tænke sig godt om inden man kaster sig ud i en udskiftning.

To økonomikasser: Penge og miljø

Der er to økonomikasser, der kan indgå i overvejelserne: Pengekassen og miljøkassen. Hvor mange penge kan du spare ved at skifte, og hvor meget CO2 kan du skåne miljøet for?

Hvis du har et oliefyr, er der ingen diskussion: Du vil spare mange penge på varmeregningen, ofte 50-70%, og du vil skåne miljøet for meget store mængder CO2. Skift så hurtigt som muligt. Lav din egen beregning på hvad du sparer her og bestil herefter et tilbud her.

Hvis du har et naturgasfyr er svaret ikke helt så klart. Naturgas er billigere at fyre med end olie, og det udleder kun omkring halvt så meget CO2. Det er billigere at skifte til et nyt naturgasfyr end til en varmepumpe, selv efter tilskud. Om du skal skifte til en varmepumpe eller ej kommer an på en beregning. Den kan du lave her.

Bolius har skrevet en artikel om priserne på forskellige opvarmningsformer. Du finder den her.

Kan du få tilskud til en ny varmepumpe?

Et helt afgørende element i det økonomiske regnestykke er om du kan få adgang til statstilskud til udskiftningen. En varmepumpe koster typisk mellem 80 og 125.000 kr., og tilskuddet udgør op til 42.000 kr. (typisk 20-26.000 kr.).

Der er åbent for tilskudsansøgning tre gange om året, i 2021 er tilskudspuljerne på 675 mio. kr, og der åbnes for første pulje ugen efter påske. Du kan læse mere om tilskudsansøgning her og skrive dig på et nyhedsbrev, der bl.a holder dig orienteret om hvornår puljen er åben.

Du skal være meget hurtig!

I 2020 var puljen tømt på 4 dage, og kun 1 ud af 4 ansøgere nåede at få tilskud.

Hvis du ikke har fået tilskud

Hvis du ikke har fået tilskud kan du enten forsøge igen næste gang puljen åbner, eller i stedet udnytte håndværkerfradraget på op til 25.000 kr. pr. voksen person i husstanden.

Har du et ældre oliefyr?

Især hvis du har et ældre oliefyr kan dette måske være en idé, da du med det samme får så stor en besparelse på varmeregningen at det kan betale sig.

Alternativ løsning: Hybrid varmepumpen

En alternativ løsning er en kombination af gasfyr og varmepumpe – en hybridvarmepumpe. Det kan f.eks. være i boliger, hvor der er behov for høj fremløbstemperatur.

Det kan være billigere

Det er typisk billigere end en ren varmepumpe, og kan for eksempel være interessant hvis du ikke har fået adgang til statens tilskudspuljer. Hybridvarmepumpen reducerer gasforbruget med op til ca. 80%, og er i praksis lige så billig i drift som den traditionelle varmepumpe. Du kan læse mere om hybridvarmepumpen her.

Hvad er bedst for miljøet: oliefyr, naturgasfyr eller varmepumpe?

Det er opfattelsen, at en ny varmepumpe er klart bedst for miljøet. Et naturgasfyr er næstbedst, og et gammelt oliefyr er på sidstepladsen.

Så enkelt er det ikke

En fjerdedel af strømmen til varmepumpen produceres indtil videre med fossilt brændsel og en fjerdedel med træpiller – samtidig med at der blandes stigende mængder biogas i naturgasnettet. Det betyder at miljøpåvirkningen fra varmepumper og naturgasfyr nærmer sig hinanden.

Den dag strømmen leveres fra 100% fossilfri energi, så vinder varmepumpen stort igen. Der er derfor ingen tvivl om at varmepumpen er en helt væsentlig del af fremtiden.

Klima- og energiminister Dan Jørgensen skriver i en pressemeddelelse til BT-Erhverv 13. marts 2021 om naturgas og en ny gasledning på Lolland Falster:

“Det handler om at beskytte truede arbejdspladser og om at sikre grøn omstilling i alle dele af Danmark. Den nye gasledning vil allerede ved etableringen give store CO2-besparelser, og på sigt bliver det en helt CO2-neutral løsning, når vi får nok biogas,« siger klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) i samme pressemeddelelse.”

OBS: Du kan få Total Tryghed når du skifter til en varmepumpe!

Hvis du skifter til et nyt gasfyr eller en ny varmepumpe fra Gastech-Energi, kan du få Total Tryghed med i pakken. Total Tryghed er en serviceordning, der dækker alle uforudset udgifter i op til 10, 15 eller 20 år, afhængig af produkt. Både service, kørsel og reservedele er med i prisen. Læs mere om Total Tryghed her.

Total Tryghed tilbydes KUN af Gastech-Energi!

Få gode råd om energioptimering