Måling af energibesparelser på gasfyr

Går du glip af disse energibesparelser på dit gasfyr?

Flere husejere går glip af energibesparelser, fordi deres gasfyr er indstillet forkert eller ikke bliver vedligeholdt. Heldigvis kan vejen til en lavere varmeregning være ganske kort.

Gasfyret fylder ofte ikke meget i vores bevidsthed, men faktisk er det vigtigt at give det lidt opmærksomhed med jævne mellemrum. Dels, fordi der er penge at hente på varmeregningen, og fordi vedligeholdelse af gasfyret er med til at mindske risikoen for pludselige nedbrud og dyre reparationer.

Det er dyrt at bruge unødig energi

”Hvis dit gasfyr skal udnytte energien optimalt, så har det stor betydning, at gasfyret bliver renset og indstillet korrekt af en servicemontør,” fortæller Michael Westergaard, Product & Quality Specialist hos Gastech-Energi og fortsætter: ”Vi servicerer og vedligeholder hvert år over 33.000 gasfyr i hele Danmark. Og vi kan se, at et korrekt indstillet gasfyr bruger mindre energi og giver den bedst mulige fyringsøkonomi”.

Sådan sikrer du, at du fyrer optimalt

Ifølge Michael Westergaard fra Gastech-Energi kan du også selv være med til at hjælpe energibesparelserne på vej. Ved at følge nogle simple råd kan du holde øje med, om gasfyret er indstillet korrekt og fyrer optimalt. Han understreger dog, at det ikke kan erstatte det eftersyn, som skal udføres efter fabrikantens anvisninger af en servicemontør.

Læs også: Så meget kan du spare med et nyt gasfyr.

Tjekliste til en god fyringsøkonomi og fejlfri drift

Hvis du vil sikre dig, at du fyrer så energirigtigt og økonomisk som muligt, bør du holde øje med disse fire ting, der indikerer, om gasfyret arbejder, som det skal.

  1. Hold øje med forbruget
    Hold øje med dit forbrug og aflæs og notér eventuelt gasforbruget hver måned. Så kan du se, hvis dit forbrug pludselig ændrer sig.
  2. Tjek vandtrykket
    Du bør jævnligt tjekke vandtrykket på dit gasfyr. Trykket skal være 1-2 bar. Er trykket for lavt, skal der fyldes vand på.
  3. Lyt til gasfyret
    Lyder dit gasfyr pludselig anderledes, end det plejer og larmer for eksempel mere eller laver en ny lyd, bør du reagere og få det efterset af en servicemontør.
  4. Se efter fugt i fyrrummet
    Hold øje med fugt i det rum, hvor gasfyret er installeret. Meget fugt kan skyldes dårligt aftræk. Og så skal gasfyret stoppes, døre og vinduer skal åbnes, og du skal ringe efter en servicemontør.

Sikkerhed for korrekt indstilling

Når gasfyret efterses og justeres jævnligt, bruger du så lidt strøm og energi som muligt. For at bevare garantien og sikre billigst varme kan det være en god idé at have en fast aftale om eftersyn af dit gasfyr, en såkaldt serviceaftale, hos en virksomhed. Så slipper du for selv at holde styr på, hvornår gasfyret skal efterses. En serviceaftale har typisk den fordel, at du kan tilkalde en tekniker gratis, hvis uheldet er ude, og du står uden varme på en kold vinterdag. Nogle tilbyder endda denne service på alle ugens dage, uanset om det er weekend eller helligdag.

Læs også: Skal du vælge enkelte eftersyn eller serviceaftale til gasfyret?

Spar 10% på varmeregningen med dette simple tip!

Et gasfyr har to termostater. Den ene er til varmt brugsvand, og den anden er til gulvarme og radiatorer. Jo lavere termostaterne står, desto mindre naturgas bruger det. Du kan derfor med fordel skrue ned for termostaterne og op for radiatorerne i stedet for at tilpasse varmen. Det kan spare dig op til 10 procent på energiforbruget. For at undgå bakteriedannelse i varmtvandsbeholderen bør det varme brugsvand dog altid holdes over 55 grader.

Så ofte skal dit gasfyr efterses

Har du et gasfyr, skal det efterses efter fabrikantens anvisninger. Hvor ofte gasfyret skal efterses og serviceres, afhænger af gasfyrets fabrikat, størrelse og type. Ofte er det hvert andet år. Er du i tvivl, kan du kontakte producenten eller tjekke manualen.

Læs mere om vores serviceaftaler til gasfyr.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Michael Westergaard
Product & Quality Specialist
Gastech Energi A/S

Få en serviceaftale til dit gasfyr

Med en serviceaftale bliver dit gasfyr løbende vedligeholdt. Du er samtidig sikret gratis hjælp, hvis uheldet er ude – også i weekenden og på helligdage i hele fyringssæsonen.