- Luft til vand-varmepumper
- Jordvarmepumper
- Gasfyr
- Bestil service
- Selvbetjening
- Gastech-Energi
- Kontakt os
Vi har i årevis været vant til billig og rigelig energi. Afbrudt af et par enkelte kriser, har vi ikke rigtigt skulle tænke over vores forbrug af el, brændstof og gas. Klimakrisen gjorde os mere energibevidste, men har indtil videre ikke haft den helt store betydning for vores samlede forbrug af energi, selvom specielt gasforbruget er faldet noget i 2022-24.1
Men for et par år siden var det slut. Truslen fra Putin om afbrudt gasforsyning, manglende vand i Norge og Frankrig – og periodisk mangel på vind – skabte en ny energikrise2. Priserne for til vejrs og truede os alle på privatøkonomien. Det er heldigvis overstået nu. Men det kan alligevel være godt at tænke i energibesparelser.
Læs også: Flere gaskunder siger nej til fjernvarme.
Vi skal simpelthen vænne os til at bruge energi med omtanke og bruge mindre – af alting!
Læs også: Sådan sætter du varmepumpen til at spare på strømmen når den er dyrest.
Det lyder enkelt, men er det ikke. Vi skal nemlig gøre op med mange års vaner. Måske du allerede er begyndt. Måske føler du ikke, at du kan spare flere steder. Men prøv alligevel – der er rigtigt mange kroge, hvor der kan hentes energibesparelser.
Det er ligesom at starte et slankeprojekt. Det er ikke en kur, men en langsigtet omlægning af vaner, der virker.
Start med at få et overblik over dine energivaner ved at skrive dem ned.
Her er nogle eksempler:
Du kan sikkert finde på flere. Der bliver brugt energi til næsten alting. Lys, madlavning, opbevaring i frysere og køleskabe, strygning, støvsugning. Det er ikke alt, vi kan bruge meget mindre af, men hvis vi tænker os om, kan vi formentligt godt reducere vores forbrug.
Læs også: Send dit gasfyr på lang sommerferie og spar penge.
Det gælder om at reducere alt energiforbrug, der kan reduceres. Tjek evt. først din energistatus på Bolius’ hjemmeside. Meget kan gøres, uden at det medfører væsentlige begrænsninger i ens livsførelse, mens andet kan være mere indgribende. For eksempel hvis du beslutter dig for at reducere skærmtiden ved TV og computer eller sænker temperaturen i huset til under komfort-niveauet. Men det er jo noget, vi må afgøre med os selv. Logikken er enkel: Jo mindre du bruger, jo mere sparer du.3
Se guiden: Hvis du har varmepumpe og står uden varme.
Vi har kigget på nogle af de energislugere, hvor du virkelig kan skrue ned for forbruget – ovenikøbet uden de helt store gener. Det er nemt at gå til, og du kan starte med det samme. Se, hvor du kan spare her:
Tag kortere og færre brusebade
Et brusebad på 10 minutter koster penge i varme og varmt vand. Hvis den daglige brusetid for 4 personer er 40 minutter, som i eksemplet ovenover, er udgiften 4 gange så høj. Hvis du nøjes med at gå i bad hver anden dag, får du en stor besparelse – måske på flere tusinde kroner om året,
Få kigget dit varmeanlæg efter. Det kan være en energisluger
Et forkert indstillet varmeanlæg kan virkelig sluge energi. Få det kigget efter. Har du ikke en serviceaftale på anlægget, så få én – det kan spare dig for mange penge. Både til eftersyn og reparationer. Se her.
Få tjeklisten: Gør dette hvis du har gasfyr og pludselig står uden varme.
Brug mindre el i de dyre perioder
Der er stor forskel på elpriserne over døgnet. Vælg timeafregnet el, få en app med timepriser, så du kan vaske, lade bil op etc. i lavprisperioderne. Undgå som udgangspunkt at bruge strøm mellem 6 og 9 om morgenen og mellem 17 og 20 om aftenen.
Brug TV og computer mindre og spar flere tusinde kroner om året
26% af udgiften til el går til hjemmeelektronik som TV, SoundBar, gaming, computer etc., og da dette udstyr som regel bruges på de tidspunkter af døgnet, hvor strømmen er dyrest, kan det nemt koste nogle tusinde kroner om året. Hvis du/I kan halvere dette forbrug, bliver det til mange penge.6
Reducér din eludgift med 20-40%
Sørg for at have en flexaftale med timeafregning hos dit elselskab. Flyt det store forbrug af el – f.eks. til vaskemaskine, opvaskemaskine og tørretumbler – fra de dyre tidspunkter til de billige. Har du elbil, kan du spare rigtigt mange penge ved at vælge de billige el-tidspunkter til opladning.7
Har du ikke allerede installeret en app, som fortæller dig timeprisen time for time, så overvej eventuelt WATT. WATT har blandt andet den fordel, at den bevarer din historik, selvom du skifter elselskab.
Vask mindre – ved lavere temperaturer
Bemærk: Energipriserne i denne artikel er vejledende og afspejler situationen, som den ser ud i skrivende stund. De kan svinge meget, hvilket påvirker beregningerne. Tjek de aktuelle priser hos dit energiselskab.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få relevante artikler, sparetips, gode råd om vedligehold, konkurrencer og meget mere.
Du vil modtage nyhedsbrevet ca. 2 gange om måneden, det er uforpligtende og kan til enhver tid afmeldes.
Kilder:
Med en serviceaftale holdes dit gasfyr eller din varmepumpe i topform, og du kan altid få gratis hjælp, hvis uheldet er ude – også i weekenden og på helligdage i hele fyringssæsonen.