- Luft til vand-varmepumper
- Jordvarmepumper
- Gasfyr
- Bestil service
- Selvbetjening
- Gastech-Energi
- Kontakt os
Gasfyret fylder ofte ikke meget i vores bevidsthed, men faktisk er det vigtigt at give det lidt opmærksomhed med jævne mellemrum. Dels, fordi der er penge at hente på varmeregningen, og fordi vedligeholdelse af gasfyret er med til at mindske risikoen for pludselige nedbrud og dyre reparationer.
”Hvis dit gasfyr skal udnytte energien optimalt, så har det stor betydning, at gasfyret bliver renset og indstillet korrekt af en servicetekniker,” fortæller Michael Westergaard, Product & Quality Specialist hos Gastech-Energi og fortsætter: ”Vi servicerer og vedligeholder hvert år over 33.000 gasfyr i hele Danmark. Og vi kan se, at et korrekt indstillet gasfyr bruger mindre energi og giver den bedst mulige fyringsøkonomi”.
Ifølge Michael Westergaard fra Gastech-Energi kan du også selv være med til at hjælpe energibesparelserne på vej. Ved at følge nogle simple råd kan du holde øje med, om gasfyret er indstillet korrekt og fyrer optimalt. Han understreger dog, at det ikke kan erstatte det eftersyn, som skal udføres efter fabrikantens anvisninger af en servicetekniker.
Læs også: Så meget kan du spare med et nyt gasfyr.
Hvis du vil sikre dig, at du fyrer så energirigtigt og økonomisk som muligt, bør du holde øje med disse fire ting, der indikerer, om gasfyret arbejder, som det skal.
Når gasfyret efterses og justeres jævnligt, bruger du så lidt strøm og energi som muligt. For at bevare garantien og sikre billigst varme kan det være en god idé at have en fast aftale om eftersyn af dit gasfyr, en såkaldt serviceaftale, hos en virksomhed. Så slipper du for selv at holde styr på, hvornår gasfyret skal efterses. En serviceaftale har typisk den fordel, at du kan tilkalde en tekniker gratis, hvis uheldet er ude, og du står uden varme på en kold vinterdag. Nogle tilbyder endda denne service på alle ugens dage, uanset om det er weekend eller helligdag.
Læs også: Skal du vælge enkelte eftersyn eller serviceaftale til gasfyret?
Et gasfyr har to termostater. Den ene er til varmt brugsvand, og den anden er til gulvarme og radiatorer. Jo lavere termostaterne står, desto mindre naturgas bruger det. Du kan derfor med fordel skrue ned for termostaterne og op for radiatorerne i stedet for at tilpasse varmen. Det kan spare dig op til 10 procent på energiforbruget. For at undgå bakteriedannelse i varmtvandsbeholderen bør det varme brugsvand dog altid holdes over 55 grader.
Har du et gasfyr, skal det efterses efter fabrikantens anvisninger. Hvor ofte gasfyret skal efterses og serviceres, afhænger af gasfyrets fabrikat, størrelse og type. Ofte er det hvert andet år. Er du i tvivl, kan du kontakte producenten eller tjekke manualen.
Læs mere om vores serviceaftaler til gasfyr.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Michael Westergaard
Product & Quality Specialist
Gastech Energi A/S