særlig serviceaftale til få udvalgte gasfyr
særlig serviceaftale til få udvalgte gasfyr

Hvad er grøn energi?

Grøn varme, grøn energi, vindenergi, biomasse. Udtrykkene flyver om ørerne på én. Men hvad er det så? Det hele handler om CO₂ udledning og global opvarmning. CO₂ er den store synder, og jo mere man kan reducere udledningen af dette, jo bedre. Afbrændingen af kul og olie er en af de store kilder til CO₂. Kul og olie er fossile brændsler og reelt gammelt CO₂, der har ligget i undergrunden i millioner af år. Fra begyndelsen af det forrige århundrede har vi frigivet denne CO₂ for at skaffe energi til opvarmning, produktion og transport. Denne frigivelse inden for en meget kort årrække har givet os de klimaproblemer, vi står over for i dag.

CO₂ fri energi og CO₂ neutral energi

Grøn energi er et opgør med afbrændingen af disse gamle fossile brændsler. I stedet taler man om CO₂ fri energi og CO₂ neutral energi. Begge energiformer betragtes som vedvarende og miljøvenlige.

CO₂ fri energi er vindkraft, vandkraft og solenergi. Der udledes intet CO₂, når man bruger disse energikilder til produktion af elektricitet.

CO₂ neutral energi er biomasse, træpiller og brænde. Biomassen bruges til produktion af biogas, der afbrændes direkte til varmeproduktion eller bruges til elproduktion, træpiller og brænde afbrændes direkte. Man kalder det ”CO₂ neutralt,” fordi den CO₂, der udløses ved forbrændingen, ville være udløst alligevel, hvis biomassen og træet var rådnet op i naturen selv. Så det skaber ikke noget ekstra CO₂ at brænde det af.

Er en varmepumpe ”grøn”? Og er et gasfyr ”grønt”?

En varmepumpe er avanceret elvarme. Den er særdeles energiøkonomisk, fordi den giver 3-5 kW varme igen, for hver kW strøm man bruger. Den el man bruger i Danmark, er produceret af 2/3 vedvarende energikilder, og 1/3 fossile brændsler. Hvis man bruger almindelig strøm, er varmepumpen rimelig grøn. Hvis man bruger ”Vindstrøm” – det kan man bestille hos sit elselskab – så er den 100% grøn, fordi man teoretisk ikke udleder CO₂.

Et gasfyr bruger naturgas, og det er hovedsageligt et fossilt brændstof. Men der blandes en stigende mængde biogas, som er udvundet af biomasse, i naturgassen. I dag er ca. 10% af naturgassen biogas. Også her kan man bestille biogas hos sit gasselskab. Gør man det, er gasfyret CO₂ neutralt, og dermed 100% grønt.

Så svaret er, at både en varmepumpe og et gasfyr kan gøres 100% grønne ved en enkel henvendelse til el- eller gasselskab.

Se vores udvalg af grønne gasfyr og varmepumper

Uanset, hvilket varmeanlæg du vælger, er det grønt.