Sparer over 32.000 kr. om året på varmen, og husets værdi steg med 140.000 kr.

Bjarne Johannessen i Holmegård har indtil for nylig fyret med fastbrændsel og suppleret med oliefyr. Fastbrændselskedlen blev dog utæt, og derfor stod oliefyret for hele opvarmningen. Huset, som er opført i 1913 og har et boligareal på 256 m2, er blevet for stort, efter børnene er flyttet hjemmefra. Derfor har Bjarne sat huset til salg. Med et årligt olieforbrug på ca. 4.500 liter olie, der kostede ca. 45.000 kr., og et energimærke D, er der langt mellem mulige købere.

Bjarne har derfor valgt at energirenovere boligen med en ny varmepumpeløsning fra ELCO. Udover en stor oprydning i fyrrummet, forventes de fremtidige varmeudgifter at blive reduceret til 13.378 kr., imens energimærket er rykket fra D til B. Det er en årlig besparelse på ca. 32.000 kr.

  • Varmepumpe: ELCO Aerotop Split
  • Årstal: 2018
  • Årlig besparelse: ca. 70% på varmeregningen
  • Tilbagebetalingstid: 0 år, da huset øjeblikkeligt steg mere i værdi, end varmepumpen kostede.

ELCO varmepumpen er tilsluttet Gastech-Energis serviceplatform Remocon via Wifi, som betyder, at de fremtidige husejere altid får hurtig assistance fra Gastech-Energi, hvis noget skal ændres i klimastyringen. Samtidig kan de selv fjernstyre varmepumpen via en App på mobiltelefonen.

Som et ekstra plus vurderer ejendomsmæglerne, at en forbedring af energimærket har en værdi af ca. 70.000 kr. for hver plads energimærket rykker. I dette tilfælde er det rykket 2 pladser, hvilket giver en øget ejendomsværdi på 140.000 kr. Det er væsentligt mere end investeringen i varmepumpen.