- Luft til vand-varmepumper
- Jordvarmepumper
- Gasfyr
- Bestil service
- Selvbetjening
- Gastech-Energi
- Kontakt os
Fra 1.965 kr. om året.
Indtast din adresse nedenfor og se hvilken serviceaftale vi kan tilbyde dig.
En serviceaftale på et gasfyr sikrer dig eftersyn hvert andet år, så dit gasfyr kører økonomisk og driftssikkert. En traditionel produktgaranti dækker ikke uden for normal åbningstid. Med en serviceaftale får du frie tilkald ved driftsstop året rundt. I fyringssæsonen gælder det også aften og weekender, hvor vi har udvidede åbningstider.
En serviceaftale til dit gasfyr bringer en række fordele, der sikrer optimal drift og økonomi. Med regelmæssig vedligeholdelse opnår du optimeret energiforbrug, større varmesikkerhed, mindre miljøbelastning og forebyggelse af dyre reparationer. Du får også hurtig hjælp ved driftstop, råd og vejledning fra lokale teknikere, samt bevaring af din garanti.
Derudover har du mulighed for hjælp alle ugens dage – også i weekenden og på helligdage – i hele fyringssæsonen.
Med en serviceaftale kan du forlænge gasfyrets levetid. Det er vigtigt i en tid med stor usikkerhed om fremtidens varmekilder. Skal du skifte til fjernvarme? Varmepumpe? Du får ekstra tid til at tænke dig om med et gasfyr, der holder længe. Med den nye klimavenlige biogas skal du heller ikke tænke på klimaet.
Bestil en serviceaftale
En regelmæssig gasfyr-service sikrer optimal ydeevne og energieffektivitet. Hos Gastech-Energi udfører erfarne teknikere omfattende kontrol og vedligeholdelse, herunder tæthedsprøvning, forbrændingskontrol og nødvendige reparationer. Dette giver dig en stabil varmeøkonomi og ro i sindet.
Gastech-Energi servicerer mere end 90.000 varmeinstallationer over hele landet. Her kan du se, hvordan vi udfører et serviceeftersyn af et gasfyr.
Med “Grøn Indstilling” tager vi en aktiv holdning til dit gasforbrug. Ud fra dine vaner og din bolig indstiller vi dit gasfyr, så den matcher dine nuværende behov, og får det lavest mulige gasforbrug. Det er godt for klimaet og dit budget.
Det er helt grundlæggende for os at give alle vores kunders gasfyr en ”Grøn Indstilling,” hvor vi reducerer energiforbrug og CO2-udslip. Det vil betyde noget for klimaet, hvis alle vores mere end 90.000 servicekunder kan reducere CO2-udslippet med omkring 10 procent.
Når du køber et nyt gasfyr hos Gastech-Energi, har du mulighed for at få en særlig serviceaftale med i købet. Med Total Tryghed får du nemlig gratis reservedele i hele perioden, og du kan endda vælge at forlænge aftalen i helt op til 15 år.
Gastech-Energi har over 30 års erfaring med service og inspektion af gasfyr og vores professionelle servicetekniker er kendt for deres høje serviceniveau. Som kunde bliver du prioriteret, når du har brug for hjælp, og med en serviceaftale kan du med sikkerhed føle dig i trygge hænder.
Priser på reservedele er ikke som udgangspunkt inkluderet i serviceaftalen hos Gastech-Energi. Selvom serviceaftalen dækker alle nødvendige vedligeholdelsesopgaver og sikrer høj kvalitet af eftersynet, vil eventuelle udskiftninger af reservedele blive ofte faktureret separat.
Køber du et nyt gasfyr hos Gastech-Energi, har du mulighed for at få en særlig Total Tryghed serviceaftale, hvor reservedele er gratis i hele perioden. Total Tryghed serviceaftalen kan du endda vælge at forlænge i helt op til 15 år.
Har du et gasfyr af nyere dato, kan du vælge at tilkøbe frie reservedele inkluderet i sin serviceaftale, imod en lidt højere pris på din abonnement. Har du muligheden og vælger frie reservedele som tilkøb, slipper du for uforudsete ekstra omkostninger ved en eventuel reparation.
Indtast din adresse i feltet øverst på siden og se om du kan få gratis reservedele med i din serviceaftale!
Vores teknikere kører i hele landet for at udføre service på gasfyr og har allerede over 90.000 tilfredse kunder. Kørsel til og fra dig er altid inkluderet i prisen, når du har en serviceaftale hos Gastech-Energi.
Nej, der er ikke lovpligtige eftersyn på gasfyr, men vedligeholdelse er stadig en god idé blandt andet for at sikre dit gasfyrs effektivitet.
Du kan se prisen på de serviceaftaler til gasfyr, som vi tilbyder her. For serviceaftalen uden frie reservedele er det samme pris, som blot et enkelt servicebesøg kan løbe op i.
Det anbefales, at du får serviceret dit gasfyr hvert andet år, så du er sikker på, at det kører perfekt og er korrekt indstillet.
Det er svært at sige, hvornår gasfyr skal udfases. Én plan siger 2030, men det er meget tvivlsomt. Desuden kommer der mere og mere biogas i naturgassen, og det kan skubbe tidspunktet. Leder du efter en anden varmeløsning, er du altid velkommen til at kontakte os.
Sluk for fyret, og åbn for den hane eller ventil, der sidder på selve fyret. Åbn for hanen, der sidder på væggen, og fyld vand i gasfyrets system. Luk for hanen, når vandtrykket når 1,5 bar. Kig eventuelt i fyrets manual.
Der skal være tilstrækkeligt vand på fyret, hvis det skal kunne levere varme til radiatorer eller gulvvarmeanlægget. Hvis der er for lidt vand på anlægget, kører det ikke optimalt.
Hvis dit gasfyr starter hele tiden, skyldes det ofte, at varmekurven er indstillet for højt. Se i fyrets manual eller tilkald servicetekniker.
En ekspansionsbeholder optager den volumenændring, som vandet får ved opvarmning. Den rummer en vandreserve, der kan tilføres til anlægget alt efter behov. Da den er en lukket varmebeholder, sikrer den også, at vandet ikke optager ilt og undgår dermed korrosion.
En ekspansionsbeholder har en indvendig gummimembran. Der er luft mellem membranen og stålbeholderen. Når vandet i beholderen bliver varmt, udvider vandvolumen sig. Det varme vand bliver dernæst skubbet ind i membranen, som forhindrer vandet i at komme ud af beholderen. Vandet kan på den måde udvide sig ved opvarmning – uden at vandet bliver lukket ud af sikkerhedsventilen.
Aftapningshanen er typisk placeret i underdelen af gasfyret. Du kan også komme ud for, at du skal tappe vandet af dit varmeanlæg gennem en radiator, hvis ikke der findes haner andre steder på din installation.
Service på et gasfyr er et job for en professionel gasteknikeren. Som privat må du ikke selv servicere et gasfyr.
En grøn indstilling af dit gasfyr betyder, at det bliver indstillet til at give præcis den varme, du har behov for. Mange fyr er indstillet, så de yder for meget og dermed har for stort et forbrug af gas. Det forhindres med en grøn indstilling.
Ved et gasfyr eftersyn tjekkes fyret for tæthed, justeringer og funktion. Teknikeren sikrer, at der ikke slipper gas ud, og at fyret er korrekt indstillet. Filtre renses/skiftes.