Solvarme – naturens egen varmekilde

Et solvarmeanlæg er et godt supplement til en bæredygtig energiløsning

Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens klima, er det nødvendigt at udfase de traditionelle, fossile brændstoftyper og erstatte dem med nye, miljøvenlige energikilder. Denne opgave involverer i høj grad vores private boliger, som i Europa tegner sig for mere end 40% af det samlede energiforbrug.

Solen er naturens egen varmekilde. I Danmark leverer solens stråler årligt, hvad der svarer til ca. 100 liter fyringsolie pr. 1 m2 jordareal. Vi har i gennemsnit ca. 1.800 solskinstimer om året herhjemme. Det kan omregnes til ca. 1.200 kilowatt-timer energi pr. m2.

Enormt energipotentiale i solvarme

På verdensplan leverer solen hvert år ca. 5.000 gange så megen energi, som hele verdens befolkning forbruger på 1 år.

Solens energipotentiale er med andre ord enormt, og ved at udnytte den gratis energi fra solen kan der spares meget store pengebeløb samtidig med, at vi mindsker CO2-udledningen og dermed skåner miljøet.

Solvarmeanlæg – en god og rentabel investering

Den teknologiske udvikling er nået langt, siden man i 1970’erne på grund af oliekrisen begyndte at interessere sig for solenergi. I dag er solvarme en anerkendt energiform, som både teknisk og økonomisk kan konkurrere med traditionelle energiformer.

Et moderne solvarmeanlæg kan dække op til 70% af en husstands behov for varmt brugsvand. Desuden kan et solvarmeanlæg give et værdifuldt tilskud til rumopvarmningen, når der er slukket for den primære varmekilde i sommermånederne.

Læs mere om fordelene ved solvarme her

Solvarme giver en bedre energiklassificering af boligen

Solvarme bidrager positivt til boligens samlede energi¬forbrug. Solvarme giver også mulighed for bedre energiklassificering af boligen – noget der kan have stor betydning ved salg.

Endelig vil et solvarmeanlæg også kunne bidrage væsentligt til, at et nybygget hus opfylder kravene til energioptimering, som er en del af bygningsreglementet.

Solvarmeanlæg pris

Kontakt Gastech-Energi på telefon 8742 5959 eller mail salg@gastech.dk hvis du vil have yderligere information om pris på solvarmeanlæg.

BLIV RINGET OP

Udfyld nedenstående skema, og vi kontakter dig hurtigst muligt inden for åbningstiden.

Kontakt mig vedrørende:

Service og serviceabonnementer:
Naturgasfyr, varmepumper og solvarme
Industri, brændere og strålevarme

Information om:
Naturgasfyr og/eller solvarme
Varmepumpe
Brændere, strålevarme og kedelanlæg