

Nye energieffektive varmeanlæg vælger selv den billigste energi
Skal dit gasfyr skiftes? Så er det en god idé at overveje et af de helt nye energieffektive hybridvarmeanlæg. Hybridvarmeanlæggene benytter både el og gas og vælger selv, hvad der er bedst og billigst. Det giver store besparelser på både din el- og gasregning.
Sådan virker et hybridvarmeanlæg
Et hybridvarmeanlæg er en 2-i-1-løsning, hvor et gasfyr kombineres med en luft til vand- varmepumpe, der selv finder ud af, om det er bedst og mest økonomisk at benytte varmepumpen eller gasfyret til opvarmning. Normalt vil varmepumpen dække energibehovet med 80-90%, mens den resterende energi kommer fra gasfyret.
Læs også: Sådan fungerer hybridløsningen.
Fordel at skifte mellem energikilderne
Der er flere fordele ved at skifte mellem energikilderne. For det første giver det en besparelse på din el- og gasregning, og for det andet aflaster det eldistributionsnettet. Sidstnævnte er under pres i omstillingen til vedvarende energi på grund af udfordringen med at levere grøn el (strøm produceret af solceller og vindmøller) i perioder med for lidt vind og sol.
Anvender gas når elnettet er belastet
Ifølge Jacob Juul Andersen, kommerciel produktchef hos Gastech-Energi, betyder det, at vi kan benytte el, når der er nok af den, og gas, når det er bedst. ”Det er fx ikke hensigtsmæssigt at benytte luft til vand-varmepumpen mellem kl. 6-8, når vi står op, og kl. 17-19, når vi laver aftensmad, og forbruget på elnettet er mest belastet”.
”Det samme gælder, når udetemperaturen falder til under minus 7 grader. Her skal traditionelle luft til vand-varmepumper have hjælp til opvarmning i form af en elpatron. Men i et hybridvarmeanlæg træder gasfyret til i stedet og hjælper med at holde temperaturen oppe og prisen nede. Et moderne hybridvarmeanlæg, som fx ELCO Hybrid, foretager selv dette valg”, fortæller Jacob Juul Andersen.
Læs også: Sådan virker din varmepumpe.

Thision Mini med hybridmodul, en intelligent styreboks, der kobler alle komponenter i systemet sammen.

ELCO Aerotop Mono sætter nye standarder for energieffektivitet og ydelse i sin klasse.
To forskellige hybridløsninger
Du kan vælge mellem to løsninger: En komplet gasfyr-/varmepumpeinstallation eller snart også en add-on varmepumpe, som du kobler på dit eksisterende gasfyr. Uanset, hvilken løsning du vælger, er én ting sikkert: Du sparer mange penge i det lange løb.
Fakta om ELCO hybridvarmeanlæg:
- Billigere investering end en normal luft til vand-varmepumpe
- Giver høj energifleksibilitet
- Er lige så billige i drift som traditionelle varmepumper
- Kan tilsluttes wi-fi og fjernovervåges for optimal drift
- Kan installeres i alle huse med naturgasforsyning
- Herudover er ELCO hybridvarmeanlæg forberedt til fremtidens Smart Grid-energistyring (intelligent elnet), der hjælper forbrugerne med at bruge strøm på de tidspunkter, hvor færrest bruger det, så elnettet belastes mindre.
Læs også: Se, hvordan du får en lavere elregning.
Vil du vide mere om denne spændende nye opvarmningsform?
Så kontakt os på telefon 8742 5959 eller mail salg@gastech.dk.
Du kan også udfylde formularen – så ringer vi dig op.