Hvilken varmepumpe skal jeg vælge?

Går du med tanker om at få en løsning med varmepumpe, eventuelt i kombination med et solvarmeanlæg, er det vigtigt, at du kontakter en erfaren varmepumpe-installatør eller Gastech-Energi for en gennemgang af varmeanlægget i din bolig. Så er du sikker på, at få den optimale løsning til netop dit hus.

Varmepumpe – velegnet til alle boligtyper

Alle boliger kan i princippet udnytte en løsning med varmepumpe – uanset om du vælger en løsning med jordvarme eller luft til vand. Eneste forudsætning er, at der findes et vandbåret varmesystem med gulvvarme og/eller radiatorer, som kan levere varme til boligen med en fremløbstemperatur på max 55°C, når det er koldest.

Hvilken løsning, du skal vælge, beror blandt andet på de fysiske forhold (f.eks. er der plads til nedgravning af jordslanger) og de konkrete økonomiske forhold (investeringens størrelse, hvor lang tid går der, før anlægget har tjent sig selv ind osv.).

Praktiske forhold spiller også ind. F.eks. skal en luft til vand varmepumpe placeres uden for huset. Der skal også tages hensyn til lydniveau (afstand til naboer), plads i bryggers eller fyrrum til jordvarmeanlægget osv.

Dimensionering af anlægget

Det er vigtigt, at et varmepumpeanlæg dimensioneres rigtigt. Det skal være stort nok til, at det kan levere tilstrækkeligt varmt vand til, at alle i husstanden f.eks. kan komme i bad om morgenen.

Ved jordvarmeanlæg er det er helt afgørende, at der er beregnet et tilstrækkeligt antal meter af jordslange til nedgravning.

Din lokale varmepumpe-ekspert kan give den helt rigtige rådgivning.

Bestående radiatorsystem

De fleste radiatorsystemer kan genbruges i et nyt system baseret på en varmepumpe. Det er imidlertid vigtigt, at radiatorerne er dimensionerede som et såkaldt lavtemperaturanlæg. Er dette ikke tilfældet, kan det være nødvendigt at udskifte radiatorerne med nogle større, og det spiller naturligvis ind på størrelsen af investeringen.

Gastech-Energi samarbejder med VVS-installatører over hele landet, som er uddannede til at rådgive og installere CTC, IDM og Elco varmepumper. Find nærmeste forhandler. Du kan også kontakte os på telefon 8742 5959 eller mail salg@gastech.dk og vi vil hjælpe dig videre.

Beregn hvor meget du sparer ved at skifte til varmepumpe fra enten gasfyr, oliefyr eller el-opvarmning.

Bliv klogere på vores varmepumper og se nogle cases her!

Få et uforpligtende tilbud

BLIV RINGET OP

Udfyld nedenstående skema, og vi kontakter dig hurtigst muligt inden for åbningstiden.

Kontakt mig vedrørende:

Service og serviceabonnementer:
Naturgasfyr, varmepumper og solvarme
Industri, brændere og strålevarme

Information om:
Naturgasfyr og/eller solvarme
Varmepumpe
Brændere, strålevarme og kedelanlæg