Pris på varmepumpe og jordvarme

Flere faktorer har indvirkning på prisen på et varmeanlæg baseret på en varmepumpe. F.eks. husets størrelse, konstruktion og isolering – og så naturligvis det aktuelle varmebehov og valg af varmepumpe. I langt de fleste tilfælde er der dog besparelser samt en relativ hurtig indtjening at hente ved skift til varmepumpe.

En sikker investering

Jo mere energi du bruger til det bestående varmeanlæg i boligen, desto lettere er det at få god økonomi i en løsning med en varmepumpe. Ved et lavere forbrug bliver tilbagebetalingstiden lidt længere. På lang sigt vil en løsning med varmepumpe dog altid være en rigtig god og sikker investering.

Din boligs størrelse, etageantal og isoleringsgrad spiller i høj grad ind på, hvor hurtigt anlægget tjener sig selv ind igen. For eksempel vil et nybygget enetageshus med velisolerede vinduer, døre og vægge lade varmepumpen og din eksisterende varmeløsning arbejde mere effektivt. Det vil også typisk koste mindre i montering. Hvis dit forbrug så er højt i forvejen, vil du både spare penge på den højere effektivitet samt have en hurtigere indtjening af investeringen grundet det større forbrug. Det er både optimalt for din økonomi og for miljøet.

Tilbagebetalingstid på varmepumpe

Tilbagebetalingstiden varierer mellem varmepumpetyperne. Jord-til-vand eller jordvarme er den største investering og installation og har også en længere tilbagebetalingstid. Her kan du regne med en tilbagebetalingstid på 5-12 år afhængigt af din bolig, nuværende varmeløsning og forbrug. Den lidt mindre installation, luft-til-vand, kan typisk betale sig af på en periode af 3-8 år – igen afhængigt af boligens størrelse, isoleringsgrad og dit forbrug.

Du kan læse mere om hvad du kan spare med en varmepumpe her.

Opgradering af radiatorer eller elanlæg

Er det bestående radiatoranlæg ikke dimensioneret som et lavtemperaturanlæg, kan det være nødvendigt at udskifte radiatorerne til nogle større. Der kan også være behov for at opgradere elanlægget i huset, f.eks. med en større hovedsikring. Disse forhold spiller naturligvis en rolle for investeringens størrelse.

Få styr på jordvarmens pris

For at holde styr på energiforbruget til det nye varmepumpesystem, kan det være en god idé at få installeret en bi-måler på eltilslutningen til varmepumpen. Tal med din installatør om dette.

Lovpligtigt serviceeftersyn

Varmeanlæg baseret på en varmepumpe skal ifølge loven have udført et årligt serviceeftersyn. Resultatet af kontrollen skal opbevares i mindst 5 år og fremvises til kommunen, hvis de forlanger det. Derfor kan du med fordel tegne en serviceaftale hos os.

Ud over det lovpligtige, årlige eftersyn sikrer aftalen dig mod uventede omkostninger i forbindelse med driften af anlægget. Aftalen skal tegnes, når varmepumpen er ny og kan forlænges i op til 10 eller 15 år. En varmepumpes levetid ligger typisk op i mod 20 år med den rigtige vedligeholdelse i et velisoleret hus. Med vores serviceaftale er du bedre sikret i at få det optimale ud af din varmepumpe.

Tilladelse til varmepumpe

Du kan få opsat en luft-til-vand varmepumpe uden at skulle have tilladelse fra kommunen. Men hvis du skal etablere et jordvarmeanlæg, skal der søges tilladelse fra kommunen. Det gør du i samarbejde min din installatør.

Få et uforpligtende tilbud på en ny varmepumpe

BLIV RINGET OP

Udfyld nedenstående skema, og vi kontakter dig hurtigst muligt inden for åbningstiden.

Kontakt mig vedrørende:

Service og serviceabonnementer:
Naturgasfyr, varmepumper og solvarme
Industri, brændere og strålevarme

Information om:
Naturgasfyr og/eller solvarme
Varmepumpe
Brændere, strålevarme og kedelanlæg