

Få tilskud og fradrag
Du har mulighed for både at få tilskud og fradrag, når du skal have ny luft til vand-varmepumpe eller nyt jordvarmeanlæg.
Energitilskud til ny varmepumpe
Du kan få energitilskud på op til 7.400 kr., når du skifter til en ny luft til vand-varmepumpe eller et nyt jordvarmeanlæg. Tilskuddets størrelse afhænger dog af, hvor meget energi du sparer, hvilken varmeløsning du skifter fra, og hvilket energiselskab du søger tilskud hos. Du kan også læse mere om energitilskuddet her.
Håndværkerfradrag
Du kan bruge dit håndværkerfradrag, når du skifter til en ny varmepumpe. Derved kan du trække arbejdslønnen til installationen fra i skat. En husstand med to voksne kan få fradrag for arbejdsløn på op til 24.400 kr. Du kan læse mere om håndværkerfradraget her.
Reduktion i elafgiften
Skifter du til en varmepumpe som hovedvarmekilde til opvarmning af din helårsbolig, kan du få en reduktion i elafgiften for den del af dit elforbrug, der ligger over 4.000 kWh pr. år. Reduktionen i elafgiften er på 82,13 øre inkl. moms pr. kWh efter 1. maj 2018. Det bliver hurtigt til 3.000 kr. i årlig besparelse i varmeregnskabet. Du kan læse mere om energiaftalen her.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om miljørigtige varmepumper og dine muligheder for tilskud, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 8742 5959 eller mail salg@gastech.dk. Du kan også udfylde formularen – så ringer vi dig op.