Grøn omstilling i vindmølleindustrien
Grøn omstilling i vindmølleindustrien

Grøn omstilling i vindmølleindustrien

DENCAM er en dansk virksomhed, der laver forme til vindmølleindustrien. Skal man producere vindmøller, så ringer man til DENCAM. Så laver de en form, der kan lave vindmøllevingerne.

Som led i en grøn omstilling, besluttede DENCAM at skifte fra gasfyret opvarmning til varmepumper på deres produktionsfaciliteter i henholdsvis Fåborg og Stenstrup ved Svendborg. Planen er, at DENCAM skal være helt uden fossile brændstoffer senest i 2025.

CEO Jens Andersen, DENCAM, udtaler: ”Vi fandt ud af, at Gastech-Energi lå inde med et helt nyt produkt som vi kunne se passede ind, og vi fandt helt rigtige løsninger til opvarmning af vores to fabrikshaller. I alt fire store ELCO varmepumper, der opvarmer 5.300 kvadratmeter. Det var helheden og driftssikkerheden vi kiggede på, for vi skal jo bruge varme i vores haller – og så er det naturligvis også leveringstid og pris vi kigger på, når vi vælger leverandør. Vi forventer ca. 70% af vores energiforbrug er sparet”.

Artiklen fortsætter under videoen …

Stenstrup fabrikken

Varmeanlægget i hallen i Stenstrup består af to dele, et i den ene ende og et i den anden ende. Opvarmningen foregår med kaloriferer, og genereres af luft til vand-varepumperne. DENCAMs forbrugsmønster, tidligere gasforbrug, bygningens beskaffenhed og isolering er taget i betragtning, når man valgte størrelsen af de varmepumper, der skulle til. Fordi hallen er bygget som den er, med et varmeanlæg i hver ende, er der valgt to ELCO Aerotop L 88, ikke som kaskade men som to separate anlæg. Anlægget er bygget sådan, at den gamle gaskedelcentral stadigvæk kan bidrage i tilfælde af, at der er behov for backup, eller varmepumpen går på fejl.

Fåborg fabrikken

På DENCAMS productionsfaciliteter i Fåborg, er der installeret en kaskadeløsning med to ELCO Aerotop L 88 varmepumper. De kører som en ren monovalent løsning, med en el-patron i buffertanken til at tage backup og nøddrift.

Samarbejdet

Installatør Thomas Rasmussen. TR VVS& Energiteknik, udtaler: ”Vi valgte at lave dette projekt i samarbejde med Gastech-Energi. De har været vigtige for mig at have med, både til projektering og beregninger i forhold til at stå med det alene. Samtidig har jeg en backup i service og ved fyrstop, hvis der skulle være behov for det”.

Henrik Ravn, overmontør i Gastech-Energi A/S: ”ELCO Aerotop L 88 er noget af det mest moderne inden for store varmepumper. ELCO’s store varmepumper er utroligt simpelt opbygget, dermed er de også meget nemme at servicere.

Resultatet

Carsten Cederqvíst, Gastech-Energi A/S: ”Hos DENCAM har vi lavet en besparelse på 416 megawatttimer årligt, hvilket sparet miljøet for 78 tons CO2. Det er flotte tal, der opfylder DENCAM’s målsætning.