Om Biavlerforeningen
Da vi satte de 2 pavilloner på vores grund løste vi et stort pladsproblem, når vi har undervisning for begyndere og viderekomne. Hver aften i biåret mødes 30-40 medlemmer og gennemgår vore stader ( 13 stk. fordelt på 4 bigårde ). Når de udendørs aktiviteter er overstået samles vi i klubhuset til evaluering af aftenen og til socialt samvær. Vi afholder desuden sommerprogram hver sommer for ferieramte børn med forældre/bedsteforældre.
Vi har hver sæson skoleklasser på besøg til oplysning om biernes liv og deres betydning for biodiversiteten. Vi har teori og gennemgang af stader , hvor vi åbner stader for at vise, hvad der gemmer sig i staderne.