- Luft til vand-varmepumper
- Jordvarmepumper
- Gasfyr
- Bestil service
- Selvbetjening
- Gastech-Energi
- Kontakt os
Der kan være stor forskel på prisen på en ny varmepumpe. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad prisforskellen er udtryk for, så du ved, hvad du får for dine penge.
Vælger du en varmepumpe til en højere pris, vil du få en varmepumpe af bedre kvalitet, der holder længere, er mere energieffektiv og lydsvag. En varmepumpe i den billigere ende vil typisk have en kortere levetid, være mindre energieffektiv og have et højere lydniveau.
Det er derfor en god idé at sammenligne varmepumperne på andet end prisen og overveje, hvilke af varmepumpens egenskaber der er vigtige for dig, inden du beslutter dig for, hvilken varmepumpe du gerne vil have.
Det er også en god idé at undersøge, hvad drifts- og vedligeholdelsesudgifterne forventes at være, så du kender prisen i mange år frem. Når du køber en varmepumpe gennem Gastech-Energi, har du mulighed for at få en serviceaftale til en fast årlig pris i op til 15 år. Så kender du allerede ved installering udgifterne til drift og vedligeholdelse i mange år frem. Serviceaftalen inkluderer nemlig service, eftersyn, reservedele, kørsel og arbejdsløn.
Vi har lavet en liste med 8 forhold, der spiller en rolle for varmepumpens pris:
Bestil et tilbud på en varmepumpe med et lavt energiforbrug og en attraktiv serviceaftale.
Først og fremmest er der forskel på prisen alt efter, om du vælger en luft til vand-varmepumpe eller en jordvarmepumpe.
En god luft til vand-varmepumpe koster ofte mellem 80.000 og 100.000 kr. inkl. installation, men ekskl. tilskud. Vil du have en førsteklasses luft til vand-varmepumpe, skal du regne med en pris på mellem 85.000 og 110.000 kr., mens en førsteklasses jordvarmepumpe typisk ligger mellem 110.000 og 130.000 kr. inkl. installation, men ekskl. tilskud.
En luft til vand-varmepumpe er billigere at etablere end en jordvarmepumpe og kræver ikke plads til jordslanger i haven. Til gengæld giver en jordvarmepumpe en lidt større besparelse på varmeregningen. Begge varmepumper kan erstatte fx pille-, olie- og gasfyr og sørge for både varme og varmt vand til dig og din familie.
Når du sammenligner prisen på varmepumper, spiller varmepumpens kvalitet også en stor rolle. Ofte får du, hvad du betaler for. Så hvis du gerne vil have en effektiv varmepumpe, der holder i mange år, er det vigtigt at vælge en varmepumpe af høj kvalitet.
Spørg ind til varmepumpens forventede holdbarhed. Der er forskel på, om varmepumpen er masseproduceret, eller om varmepumpen er håndbygget med nøje udvalgte komponenter. Du kan ofte bruge varmepumpens vægt og størrelse som pejlemærke.
En let og spinkel varmepumpe er sjældent lige så robust og holdbar som en tungere og større varmepumpe. Herudover er det også en god idé at se på, om varmepumpen er særligt konstrueret til at producere varme til det nordiske klima og kystnære områder.
Din lokale VVS-installatør samarbejder med Gastech-Energi og kan rådgive dig om den rigtige varmeløsning.
Der er forskel på, hvor energieffektiv en varmepumpe er, og dermed på hvor effektivt varmepumpen leverer varme og varmt vand til dig og din familie. En dyrere varmepumpe er ofte mere energieffektiv end en billigere varmepumpe. Når du sammenligner varmepumper, er det derfor en god idé også at sammenligne varmepumpernes effektivitet. Jo mere energieffektiv varmepumpen er, desto mere sparer du på varmeregningen.
Når du sammenligner priser og varmepumper, skal du også være opmærksom på varmepumpens størrelse. Jo større dit hus er, desto større ydeevne (kW) skal din varmepumpe have for at dække dit varmebehov. Et stort varmebehov kræver derfor en større og dyrere varmepumpe. Har familien et stort vandforbrug, er det en god idé at vælge en indedel med større varmtvandskapacitet.
Varmepumpens lydniveau spiller også en rolle for varmepumpens pris. Og der kan være stor forskel på varmepumpernes lydniveau. Du skal derfor være opmærksom på varmepumpens dB, hvis du fx køber en luft til vand-varmepumpe, og udedelen placeres tæt på fx dit soveværelsesvindue. Jo lavere dB, desto mere lydsvag er varmepumpen. I nogle varmepumper er kompressor og kølekomponenter placeret i en lydisoleret enhed, der gør varmepumpen næsten lydløs, det vil ofte betyde, at varmepumpen er dyrere.
Det kan være en god idé at få lov at lytte til den varmepumpe, du gerne vil have. Det samme dB-niveau kan godt opfattes forskelligt.
Mange varmepumper har en lang række højteknologiske funktioner og er udstyret med intelligent software. Det gør det fx muligt at fjernbetjene varmepumpen fra din smartphone eller koble varmepumpen til internettet, så din servicevirksomhed kan overvåge, om varmepumpen fungerer optimalt. Og ligesom prisen på en bil stiger, jo mere udstyr den har, så påvirker det også varmepumpens pris, jo flere features den har.
Se, hvor meget du kan spare på din varmeregning ved at skifte til en ny varmeløsning.
Nogle producenter giver op til 5 års garanti på varmepumpen. Men garantien dækker ofte kun fejl og mangler ved varmepumpen og ikke service og årlige eftersyn.
Hos Gastech-Energi får du som udgangspunkt en 2-årig Total-Tryghed serviceaftale med i købet. Det betyder, at du er sikker på at få hjælp, hvis uheldet er ude, og din varmepumpe bryder ned. Aftalen sikrer dig imod alle uforudsete udgifter og dækker:
Du skal altså ikke betale ekstra, hvis din varmepumpe skal have udskiftet beskadigede eller nedslidte dele. Efter de første 2 år får du mulighed for at fortsætte aftalen med alle fordelene i op til 15 år.
Når du køber en ny varmepumpe og sammenligner priser, skal du altså være opmærksom på, om service, eftersyn og reservedele er inkluderet i prisen eller garantien, da det ellers er en ekstra udgift, du skal betale ved siden af varmepumpen. Det er derfor en god idé at læse det med småt.
Når varmepumpen installeres, er det alfa og omega, at det gøres korrekt af en montør, som er uddannet til at installere varmepumper. Hos Gastech-Energi sørger vi for, at varmepumpen er dimensioneret korrekt i forhold til huset. Herudover sikrer vi, at varmepumpen er optimeret i forhold til husets størrelse, jeres forbrug og behov. Det er vigtigt, at installationen er fejlfri, så der ikke opstår varme- og energispild. Med en korrekt dimensioneret og installeret varmepumpe, får du optimal varmeudnyttelse og besparelser på din varmeregning.
Når du køber en ny varmepumpe fra ELCO eller CTC hos Gastech-Energi får du en 2-årig Total Tryghed-serviceaftale med i købet.
Har du spørgsmål omkring luft til vand-varmepumper, eller ønsker du et uforpligtende tilbud, er du velkommen til at kontakte os på telefon 8742 5959 eller via kontaktformularen.
"*" indikerer påkrævede felter