Vi mangler en servicemontør – vil du med på holdet?

Gastech-Energi A/S er Danmarks største private virksomhed for varmeservice. Vi har 60.000 kunder, og de er glade for os. På TrustPilot vurderes vores service som ”Fremragende”. Vil du være med til at fortsætte denne udvikling? Brænder du for at arbejde som servicemontør for gasfyr, så kontakt os hurtigst muligt.

Vi har aktuelt en ledige stilling – Gas.

Vi søger en servicemontør indenfor gas til servicering af kunder. Stillingen er i Storkøbenhavn/Sjælland. Kontakt overmontør Steen Skovborg – 8742 5902 for at høre mere om stillingen.

Rammen og opgaverne

Du kommer til at arbejde med forskellige anlægstyper, lige fra installationer i private boliger til højt automatiserede og komplekse anlæg i større boligforeninger. Ved ny-installationer og udskiftning af anlæg, vil den mekaniske installation være foretaget, inden du kommer for at opstarte og indregulere anlægget. Da vi ikke selv installerer, samarbejder vi med Danmarks bedste installatører, som forestår installationen af varmeanlægget.

Du kommer i kontakt med både kunder og kolleger, og du bliver en del af et velfungerende, samarbejdende og professionelt team bestående af 70 servicemontører, som betjener vores kunder i hele Danmark.

Vi støtter op om din hverdag: Planlægning af dine besøg foretages af vores kundecenter og al reservedelshåndtering, så som bestilling og genopfyldning, styres af vores logistikafdeling.

De konkrete opgaver er flg.:

  • Opstart og indregulering af nye installationer
  • Eftersyn i forbindelse med abonnementsservice
  • Fejlfinding og problemløsning ved driftsproblemer
  • Vagtordning (turnusordning)

Faglige kvalifikationer:

  • Relevant teknisk baggrund/uddannelse, gerne indenfor VVS-området eller som elektriker. Vi ser gerne, at du har nogle års erfaring
  • Kørekort til bil
  • Flydende i dansk (både i skrift og tale)
  • Rutineret bruger af almene IT-værktøjer
  • Det er et krav, at du har A-certifikat til gas

Du får en grundig oplæring i virksomhedens produkter samt løbende supplerende uddannelse.

Dine personlige kompetencer

Hos os lægger vi vægt på høj faglighed og god personlig adfærd. Vores kunder vurderer os positivt på begge områder. Du skal være ærlig og tillidsvækkende og tage ansvar for dine opgaver fra start til slut. Du har en god portion faglig og personlig stolthed, og du finder løsninger på de problemstillinger, du møder undervejs. Du står ikke alene med opgaverne: Din leder, dine kolleger blandt montører og vores kundecenter står altid klar til at hjælpe dig, ligesom det forventes, at du også hjælper dine kolleger.

Fleksibilitet og åbenhed overfor nyt er en præmis, som du forholder dig konstruktivt til.

Vi tilbyder

Vi er en moderne virksomhed. Derfor har vi også en konkurrencedygtig ”pakke” til vores medarbejdere.

En del af pakken er vores unikke og positive kultur:

  • Alle bliver set og hørt, og vi lægger mærke til den enkeltes indsats og trivsel
  • Høj grad af frihed i jobbet – vi bygger hverdagen op omkring gensidig tillid
  • Vi er kompetente, hjælpsomme og engagerede. Ledere og medarbejdere arbejder sammen om et godt arbejdsmiljø med løbende udvikling og uddannelse
  • Høj anciennitet – heldigvis er vores medarbejdere ansat i rigtig lang tid. Derfor hører lang erfaring og heraf også et meget højt vidensniveau med til billedet af kulturen
  • Vi er handlingsorienterede og ”får tingene gjort”
  • Vi ved, at der af og til sker fejl og vi ønsker ikke at have en ”rigid nul-fejls kultur”, men et miljø, hvor vi hjælper hinanden og lærer af vores fejl

Pakken består tillige af en attraktiv løn med honorering af kvalifikationer og vagthåndtering, pensionsordning, sundhedsforsikring, personaleforening, montørforening samt sikkerhed for faglig og personlig udvikling.

Virksomheden stiller gulpladebil til rådighed for udførelse af jobbet.

Om os

Vi er en del af Ariston Gruppen, en global markedsleder inden for produktion og service i opvarmning og energieffektivitet, med 8.500 engagerede og dygtige medarbejdere.

Gastech-Energi A/S er gruppens danske specialist inden for salg og service af varmepumper, gaskedler og hybridløsninger. I Danmark er vi godt 170 engagerede og dygtige medarbejdere, og vi har afdelinger i Risskov og Brøndby.

Du kan læse mere om os på www.gastech.dk og tøv endelig ikke med at tage kontakt til den angivne kontaktperson, så uddyber vi meget gerne og svarer på dine spørgsmål.

Ansøgning

Er du interesseret send straks dit CV samt ansøgning til og angiv hr@gastech.dk “GASMONTØR” i emnefeltet

Kontakt overmontør Steen Skovborg – 8742 5902 eller ssp@gastech.dk hvis du har spørgsmål vedr. stillingen.