Sort Gastech-Energi varevogn kører på en villavej

Vi har brug for dig som industrimontør i Nordjylland

Vi har brug for dig som industrimontør i Nordjylland

Du vil være i kontakt med både kunder og kolleger, og du bliver en del af et velfungerende samarbejdende og et professionelt team bestående af 21 industrimontører, som betjener vores kunder i hele landet.

Dine arbejdsopgaver:

Du kommer til at arbejde alsidigt med en bred vifte af store anlægstyper (>135 kw )- både gasfyrede anlæg til opvarmning af bygninger og gasfyrede procesanlæg:

  • Ansvar for opstart og indregulering af nye installationer
  • Abonnementsservice og fejlfinding
  • Problemløser ved driftsproblemer
  • Vagtordning (turnusordning)

Din leder, dine kolleger blandt montører og vores serviceafdeling står altid klar til at hjælpe dig, ligesom det forventes, at du også hjælper dine kolleger.

 Dine faglige kvalifikationer

  • Relevant teknisk baggrund, gerne indenfor VVS- eller elektrikerområdet.
  • Vi ser gerne, at du har nogle års erfaring.
  • Kørekort til bil (du får stillet bil til rådighed)
  • Flydende i dansk (både i skrift og tale).
  • Rutineret bruger af almene IT-værktøjer.
  • Det er en fordel, at du har B-certifikat til gas

Dine personlige kompetencer

Vi lægger stor vægt på høj faglighed og ordentlighed i mødet med kunderne. Vores kunder vurderer os positivt på begge områder.

Du skal være ærlig og tillidsvækkende og tage ansvar for dine opgaver fra start til slut. Du har en god portion faglig og personlig stolthed, og du finder løsninger på de problemstillinger, du møder undervejs.

Fleksibilitet og åbenhed overfor nyt er en præmis, som du forholder dig konstruktivt til.

Vi tilbyder:

Vi er en moderne virksomhed med en positiv kultur, hvor selvstændighed og fleksibilitet er i højsædet:

  • Alle bliver set og hørt, og vi lægger mærke til den enkeltes indsats og trivsel
  • Høj grad af frihed i jobbet – vi bygger hverdagen op omkring gensidig tillid
  • Vi er kompetente, hjælpsomme og engagerede.
  • Ledere og medarbejdere arbejder sammen om et godt arbejdsmiljø med løbende udvikling og uddannelse.
  • Høj anciennitet – vores medarbejdere er heldigvis ansat i lang tid, og kan derfor bidrage med et meget højt vidensniveau.
  • Vi er handlingsorienterede og får opgaverne løst
  • Vi ved, at der af og til sker fejl og vi ønsker ikke at have en ”rigid nul-fejls kultur” – men et miljø, hvor vi hjælper hinanden og lærer af vores fejl

Pakken består tillige af en attraktiv løn med honorering af kvalifikationer og vagthåndtering, pensionsordning, sundhedsforsikring, personaleforening, montørforening samt sikkerhed for faglig og personlig udvikling.

Lyder det som noget for dig?

Er du interesseret så send straks dit CV og ansøgning til:

hr@gastech.dk

Skriv “INDUSTRIMONTØR” i emnefeltet

Har du spørgsmål til stillingen kan du tage fat i:

Servicechef i Industri Michael Witt-Nielsen

Tlf. 8742 5958

Mail: mwn@gastech.dk

Om os

Gastech-Energi A/S er Danmarks største private virksomhed for varmeservice. Vi har 60.000 kunder, og de er glade for os. Det kan du se på Trustpilot!

Vi er en del af Ariston Gruppen, en global markedsleder inden for produktion og service i opvarmning og energieffektivitet, med 8.500 engagerede og dygtige medarbejdere.

Gastech-Energi A/S er gruppens danske specialist inden for salg og service af varmepumper, gaskedler og hybridløsninger. I Danmark er vi godt 170 engagerede og dygtige medarbejdere, og vi har afdelinger i Risskov og Brøndby.