Sådan fylder du vand på gasfyret eller varmepumpen

 

Når du har gasfyr eller varmepumpe, er det meget vigtigt at tjekke vandtrykket. Både et for lavt og for højt tryk kan skade din varmeløsning.

Når du har gasfyr:

Det er vigtigt regelmæssigt at tjekke, om der er vand nok på dit gasfyr, da du ellers kan risikere følgende:

  1. For lavt vandtryk kan stoppe fyretDe fleste gasfyr kræver minimum 0,5 bar. Ved overfyldning vil de fleste gaskedler stoppe/fejle, hvis vandtryk kommer op på 3 bar
  2. OverophedningHvis det er et ældre gasfyr, uden vandmangel-sikring og der mangler vand på anlægget, kan pumpen og varmeveksleren blive overophedet, hvilket kan føre til reparationer.
  3. Dårlig varmefordeling – Lavt vandtryk kan betyde, at dine radiatorer eller gulvvarme ikke varmer ordentligt op.
  4. Luft i systemet – Hvis der ikke er nok vand på gasfyret, kan der opstå luftlommer i systemet, som gør det ineffektivt og kan give mislyde i rørene.

OBS: Hvis gasfyret har været slukket i længere tid, og centralvarmeanlægget derfor har en meget lav temperatur, skal der kun fyldes op til 1 bar. Dette fordi vand ved opvarmning udvider sig, og der kan derfor opstå risiko for overtryk i varmeanlægget.

Læs også: Hold øje med dette på dit gasfyr

Når du har varmepumpe:

Hvis du ikke fylder vand på din luft-til-vand varmepumpe, kan det have flere alvorlige konsekvenser. Her er fire mulige udfald: (I videoen ovenfor, oplyses det ideelle anlægstryk). OBS: Hvis varmepumpen har været slukket i længere tid, og centralvarmeanlægget derfor har en meget lav temperatur, skal der kun fyldes op til 1 bar. 

  1. Frostskader – Hvis systemet ikke har nok vand, kan der i vinterhalvåret opstå frostskader i rør og komponenter. Det kan føre til lækager og ødelæggelser.
  2. Ujævn opvarmning – Radiatorer eller gulvvarme kan få svært ved at opretholde en stabil temperatur, hvilket resulterer i kolde zoner i boligen.
  3. Trykfald i systemet – Et lavt vandniveau sænker trykket i varmesystemet, hvilket kan få varmepumpen til at stoppe eller arbejde ineffektivt.
  4. Driftstop og fejlmeddelelser – Mange varmepumper har sikkerhedsmekanismer, der slukker systemet ved lavt vandniveau, hvilket betyder, at du pludselig står uden varme og varmt vand.

Særligt for CTC EcoAir 700-serien: For denne type af varmepumper må trykket maksimalt ligge på 1,5 bar.

Det er derfor vigtigt at holde øje med vandstanden i dit varmepumpeanlæg og efterfylde, når det er nødvendigt.

Læs også: Sådan vedligeholder du din varmepumpe

Du finder flere tips, spareråd og artikler her.

Serviceaftale til varmepumper og gasfyr

Med en serviceaftale holdes dit gasfyr eller din varmepumpe i topform, og du kan altid få gratis hjælp, hvis uheldet er ude – også i weekenden og på helligdage i hele fyringssæsonen.

Billede af Facebooks logo Billede af LinkedIn logo Billede af Youtube logo