Sådan får du mere varme for pengene

Små justeringer af dit gasfyr eller din varmepumpe kan gøre en overraskende stor forskel for dit forbrug. Vi har samlet de indstillinger, du selv kan tjekke og optimere, så du er sikker på at få mest mulig varme for pengene.

Kvinde sidder med sit barn i en sofa i deres varme stue

Kend din rumtemperatur

Den nemmeste måde at spare energi på er også den mest oplagte: Hold øje med temperaturen i dine rum. For hver grad du sænker rumtemperaturen, sparer du ifølge Videnscenteret Bolius ca. 5 procent af energiforbruget. Kan du undvære en enkelt grad eller to i hverdagen, kan der altså være penge at hente.

Hold temperaturen over dugpunktet

Vi anbefaler, at du holder rumtemperaturen på mindst 19°C. Når temperaturen bliver for lav, kan vægge og lofter blive så kolde, at fugten i luften sætter sig. Det øger risikoen for skimmelsvamp, som både kan skade boligen og påvirke dit helbred.

Vores basisråd om rumtemperatur

  • Anskaf termometre til hvert rum i huset, så du får et godt overblik over temperaturen i boligen.
  • Justér termostater eller gulvvarme, så rumtemperaturen er minimum 19°C. På mange termostater svarer det til lige under 3.
  • Hvis et rum skal have en anden temperatur end resten af huset, så hold døren lukket. Det hjælper med at holde på varmen eller kulden og kan spare energi.
  • Sover du med åbent vindue, så luk helt for termostaten i det rum. Husk at lukke vinduet igen om morgenen og tænde for varmen. Ellers skal husets øvrige radiatorer arbejde hårdere.

Vores (lidt mere) tekniske råd om rumtemperatur

  • Tjek indstillingen for sommer- og vinterdrift på dit varmeanlæg. Den styrer, hvornår anlægget skifter mellem de to funktioner, og en korrekt indstilling kan hjælpe dig med at undgå unødigt energiforbrug.
  • Tjek varmekurven på din varmeløsning. Den styrer, hvor meget varme anlægget sender ud i huset. Står den for højt, kan du bruge mere energi end nødvendigt.

Juster skift mellem sommer- og vinterdrift

Vil du spare på varmeregningen, kan du overveje at justere temperaturen for skift til sommer- og vinterdrift på dit anlæg. De fleste gasfyr og varmepumper skifter automatisk mellem sommer- og vinterdrift, og skiftet sker typisk ved en udetemperatur på 17 °C. På mange anlæg kan du selv justere temperaturen for skiftet.

Jo bedre isoleret dit hus er, desto lavere kan du som regel sætte grænsen. Det kan give en mærkbar besparelse afhængigt af huset og varmeanlægget. Sæt den dog aldrig under 16 °C, for så kan huset blive for koldt i perioder med skiftende vejr. Føles huset koldt, og er radiatorer, rør eller gulve kølige, bør du hæve temperaturen igen. Bliv klogere på skift mellem sommer- og vinterdrift for gasfyr her og varmepumper her.


Sænk varmekurven på dit anlæg

Varmekurven styrer, hvor varmt vand din varmepumpe eller dit gasfyr* sender ud til radiatorer eller gulvvarme, når det bliver koldere udenfor. Står varmekurven for højt, bruger anlægget mere energi end nødvendigt.

*Muligheden for at justere varmekurven findes kun på kondenserende gasfyr. Har du et ældre, ikke-kondenserende gasfyr, har det ikke denne funktion.

Hvor meget kan du spare ved at sænke varmekurven?

Når du sænker varmekurven, sænkes temperaturen på det vand, dit anlæg sender ud. Det kaldes fremløbstemperaturen. For en varmepumpe sparer du ca. 3 procent pr. grad, du sænker fremløbstemperaturen. Så det er tid godt brugt at finde den rette indstilling. For et gasfyr er besparelsen typisk mindre. Den kan dog i nogle tilfælde være markant. Hvis fremløbstemperaturen for eksempel er sat højt, kan en lavere indstilling gøre, at gasfyret begynder at kondensere bedre. Det kan i nogle anlæg give en besparelse på 10-15 procent.

I denne video kan du se, hvordan du finder og justerer varmekurven på dit anlæg.

Sådan finder du den rette indstilling

Tag udgangspunkt i det rum, der er sværest at holde varmt. Det er ofte stuen eller køkken-alrummet. Sænk varmekurven lidt ad gangen, og vent et par dage mellem hver justering. Så kan du bedre vurdere, om huset stadig føles behageligt.

Afhængigt af hvordan varmen fordeles i dit hus, kan dine radiatorer eller din gulvvarme fortælle dig, om der er mere at hente.

  • Radiatorer: Mærk på dine radiatorer. Er de varme i toppen og køligere i bunden, sender anlægget mere varme ud end nødvendigt, og du kan sænke varmekurven lidt endnu. Er de jævnt varme fra top til bund, har du som regel fundet den rette indstilling.
  • Gulvvarme: Har du gulvvarme, kan du holde øje med telestaterne på gulvvarmefordeleren. Jo længere tid de er åbne, uden at rummet bliver koldt, desto bedre kører anlægget.

Tip til dig med både radiatorer og gulvvarme

Har du både radiatorer og gulvvarme i huset, for eksempel i et halvandetplanshus, kan det være en fordel at lade gulvvarmen arbejde lidt mere. Det kan gøre det muligt at sænke fremløbstemperaturen på vandet til radiatorerne og dermed spare på varmen. Gulvvarme fordeler varmen over en større flade og kan derfor være med til at opvarme huset effektivt, også ved en lavere temperatur. Det kræver dog som regel, at dørene mellem rummene står åbne, så varmen kan fordele sig bedre i boligen.


Optimer temperaturen på det varme vand

Du kan spare energi ved ikke at have det varme vand sat højere end nødvendigt. Men temperaturen må heller ikke blive for lav, da det kan øge risikoen for Legionella-bakterier. Sørg derfor for at holde temperaturen på mindst 50 °C ved den brugsvandshane, der sidder længst væk fra vandbeholderen, og gerne på ca. 55 °C i selve varmtvandsbeholderen. Temperaturen bør ikke overstige 60 °C*, da det både kan give mere kalk, øge varmetabet fra beholderen og bruge unødig energi.

*Når der køres anti-Legionella-program, hæves temperaturen kortvarigt til 60°C for at foretage pasteurisering.

Hvor meget kan du spare ved at sænke temperaturen?

Varmetabet fra selve beholderen betyder ikke det store for varmeregningen, især hvis den står indendørs. Til gengæld kan en lavere temperatur gøre både gasfyr og især varmepumper mere effektive, og det kan mærkes på energiforbruget. Ifølge Videnscenteret Bolius kan du spare 2-3 procent på varmeregningen ved at sænke temperaturen i varmtvandsbeholderen fra for eksempel 60 til 55 °C.

Hvordan tjekker du temperaturen på varmt brugsvand?

Du kan tjekke temperaturen på det varme brugsvand med noget så lavpraktisk som et stegetermometer.

  • Vælg den hane, der er længst fra anlægget. Tænd for det varme vand, og lad det løbe lidt.
  • Fyld et glas, og sæt termometeret i.
  • Alt efter, om resultatet er højere eller lavere end 50 °C, kan du hæve eller sænke brugsvandstemperaturen på dit gasfyr eller din varmepumpe. Måler du for eksempel 55 °C, sænker du temperaturen med 5 °C på anlægget.
  • Vent 3-5 timer, og gentag så processen, til du rammer den ønskede temperatur.

Sæt cirkulationspumpen på ur

Du kan spare energi ved at lade cirkulationspumpen på dit varme brugsvand køre efter behov i stedet for hele tiden. Sæt for eksempel et tænd/sluk-ur på, så pumpen kun kører, når I typisk bruger varmt vand, for eksempel morgen, middag og aften. Kører du med cirkulationspumpe på ur, skal anlægget stadig køre et anti-Legionella-program mindst én gang om ugen, hvor temperaturen kortvarigt hæves til 60°C. Læs mere om, hvordan du undgår Legionella her.

Klar til kulden? Her er din tjekliste

Når september nærmer sig sin afslutning, er det tid til at tænde for varmen. På de fleste varmeanlæg sker det helt automatisk (det ovenfor nævnte skift mellem sommer- og vinterdrift), medmindre du har et ældre anlæg. Heldigvis er der et par enkle ting, du selv hurtigt kan tjekke, så du er klar til fyringssæsonen.

Tjek anlægget

  • Vandtryk. Tjek, om der er nok tryk på anlægsvandet. Det kan du typisk se på et manometer i fyrrummet eller på displayet på dit gasfyr eller din varmepumpe. Vandtrykket bør for de fleste anlæg ligge mellem 1,2 og 2 bar*, og en god tommelfingerregel er 1,5.
  • Fejl eller advarsler. Tjek betjeningspanelet på din varmepumpe eller dit gasfyr. Er der røde lamper, eller står der fejl eller advarsel på displayet, bør du reagere på det. Se også vores fejlfinding-guides til gasfyr her og varmepumper her.
  • Vinterdrift. Når den gennemsnitlige udetemperatur falder til under 17 °C, begynder de fleste anlæg automatisk at lave varme. På nogle anlæg skal du dog selv skifte fra sommer- til vinterdrift på betjeningspanelet.

Tjek radiatorerne

  • Termostaterne. Gå en runde, mærk på radiatorerne og tjek, om termostaterne står, som du ønsker. På mange radiatorer svarer trin 3 typisk til en rumtemperatur på ca. 20 °C.
  • Ventilen. Skru helt op for termostaten et øjeblik og mærk, om radiatoren bliver varmere. Hvis den ikke gør, kan ventilen sidde fast. Husk at stille termostaten tilbage igen.
  • Luft. Hvis radiatoren siger klukkelyde, er der sandsynligvis luft i den. Du kan selv udlufte radiatoren med en lille udluftningsnøgle eller forsigtigt med en papegøjetang. Husk at tjekke vandtrykket bagefter, nogle gange skal der fyldes lidt mere vand på anlægget efter en udluftning.

Tjek gulvvarmen

  • Returtermostater. Har du gulvvarme med returtermostat-ventiler, bør du kontrollere, at de ikke sidder fast. Det gør du ligesom med radiatorventiler (nævnt ovenfor).
  • Rumtermostater. Har du gulvvarme med rumtermostater, så se efter, om de virker, som de skal. Nogle kører på batteri og kan have brug for nye batterier. Tjek at displayet er tændt og viser temperaturen korrekt. Mange trådløse rumtermostater kører på batteri. Hvis displayet er slukket, viser et batterisymbol, eller hvis gulvvarmen ikke reagerer, når du skruer op, kan det være tid til nye batterier.

*Hvorvidt vandtrykket bør ligge i den høje eller lave ende af intervallet afhænger bl.a. af antal etager, idet flerplanshuse har brug for et lidt højere tryk end etplanshuse.

Små justeringer gør en forskel

Der er altså meget, du selv kan gøre, for at sikre, at du får mest mulig varme for pengene. Selv små justeringer kan gøre en forskel for din varmeregning. Så det kan godt betale sig at bruge lidt tid på at lære dit varmeanlæg lidt bedre at kende.

Når du har justeret alle de relevante tekniske parametre, er der faktisk også nogle andre afgørende parametre, du kan skrue på, for at sænke dit forbrug. Det er dine vaner. Har du mod på også at give dem et eftersyn? Så læs vores guide til energioptimering af hverdagen her.

Læs også: Sådan får du det maksimale ud af din varmepumpe

Læs også: Forstå de tekniske begreber til varmepumper

Læs også: Lær dit gasfyr at kende

Få indstillet din varmeløsning til størst mulig besparelse

Med en serviceaftale får du jævnligt serviceret, justeret og indstillet din varmeløsning, så den matcher din husstands nuværende vaner og behov – og samtidig udnytter den dyre energi bedst muligt.

Kvinde med iPad læser nyhedsbrev

Få flere nyttige sparetips

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få værdifulde råd om vedligehold, energiforbedringer og sparetips til din varmeløsning. Du vil modtage nyhedsbrevet ca. 2 gange om måneden, det er uforpligtende og kan til enhver tid afmeldes.

Ja tak! Tilmeld mig nyhedsbrevet
Billede af Facebooks logo Billede af LinkedIn logo Billede af Youtube logo

Få vores nyhedsbrev,

som giver dig værdifulde råd om vedligehold, energiforbedringer og sparetips til din varmeløsning.