Vi får mange henvendelser fra vores kunder, der ønsker råd om spareindstillinger af varmeanlægget for størst mulig besparelse. Vi har samlet de vigtigste her. Bemærk, at energiforbrug også handler om adfærd og vaner – det kan du læse mere om her.
Når du sænker temperaturen i et hus eller rum, vil overfladetemperaturen på ydervægge og -lofter også falde. Hvis temperaturen falder til under dugpunktet, kondenserer fugten i luften ud på disse bygningsdele og der kan opstå skimmelsvamp. Udbedring af skader efter skimmelsvamp kan være bekosteligt, og du kan blive alvorligt syg af det. Vi anbefaler derfor, at du ikke sænker rumtemperaturen til under 19 grader.
Sommer-/vinteromskift sker automatisk på alle nyere varmekilder. Du kan justere den gennemsnits udetemperatur, hvor omskiftet foregår. Oftest er den 17°C. Jo mere velisoleret huset er (her kan alderen bruges som fingerpeg), desto lavere kan den sættes ned. Sæt den dog aldrig lavere end 16°C. Står den for lavt, vil huset føles koldt i overgangsperioderne. Fryser du og er alle radiatorer, rør eller gulve kolde, skal temperaturen sættes op.
Jo lavere du kan sætte omskifts-temperaturen ned, desto mere sænker du energiforbruget. Det er svært at sige noget generelt om størrelsen af besparelsen, men den kan være ganske mærkbar. (Se i varmekildens manual hvordan du indstiller omskifts temperaturen)
Ved at sænke fremløbstemperaturen stiger effektiviteten af varmepumpen. Den såkaldte COP bliver bedre. Som tommelfingerregel kan du spare 3% pr. grad af energiforbruget, når du sænker fremløbstemperaturen. Det er en godt betalt øvelse at bruge tid på.
Der er ikke helt det samme besparelsespotentiale at hente, som for en varmepumpe, ved at sænke fremløbstemperaturen for et gasfyr. Men er fremløbstemperaturen sat højt på fx et 1-strengsradiatoranlæg, kan det betyde, at gasfyret pludselig kondenserer og dermed giver en besparelse på 10-15%.
Hvis temperaturen på det varme brugsvand er for lav, kan der skabes basis for Legionella bakterien, der kan give alvorlige luftvejssygdomme. Du skal derfor holde minimum 50 grader, målt på den vandhane der ligger længst fra varmekilden. Gerne 55°C i beholder og kortvarigt 60°C for at foretage pasteurisering (anti-Legionella program). Det anbefales at temperaturen er maksimum 60°C i beholder pga. risiko for til kalkning.
Brug f.eks. et stegetermometer til at kontrollere brugsvandstemperaturen ved fjerneste tappested. Hvis den er højere eller lavere end 50°C, justeres der ned eller op på kedlens-eller varmepumpens betjeningspanel med den værdi, der afviges med. Eksempel: Der måles 55°C ved tappested. Varmtvandstemperatur i betjeningspanel justeres ned med 5°C.
Besparelsen fra beholderens varmetab er minimalt og i særdeleshed hvis den er placeret indendørs. Dog kan effektiviteten for et gasfyr og især for en varmepumpe øges markant.
Brugsvandscirkulationspumpen kan gøres behovstyret, eller i nemmeste fald udstyres med et tidssur, så den kun er i drift f.eks. et par timer morgen, middag og aften. Det er i så fald vigtigt, at du sørger for mindst ét anti-Legionella program om ugen, og gerne oftere, hvor temperaturen i cirkulationstiden holdes på omkring 60°C.
Besparelsen ved tids- eller behovsstyret brugsvandscirkulation kan være ganske høj. Især for en varmepumpe, men også for et gasfyr.
Når september lakker mod enden, er det for de fleste huses vedkommende tid til at sætte varme på igen. Det foregår automatisk, medmindre du har et meget gammelt varmeanlæg. Der er et par ting, som du selv kan tjekke op på, ganske simpelt og hurtigt.
Jo længere, du kan vente med at tænde for varmen, desto mere sparer du. Har du et nyere hus, kan du vente længere, end hvis du har et ældre og ikke så godt isoleret hus. Den udetemperatur, hvor dit varmeapparat skal gå i vinterdrift og begynde at producere varme, kan ændres i styringen. Tjek din manual, hvor det vil være beskrevet hvordan.
Der er mange penge at spare ved at tvinge dit varmeapparats varmekurve ned.
Hvornår har jeg ramt optimum?
Køb et godt rumtermometer og placér det i det rum, du opholder dig mest i; stue eller køkken/alrum. Sæt radiatortermostaterne i rummet på 4, og iagttag, om rumtemperaturen stiger. Observationer ved stærkt solindfald eller blæsevejr kan ikke bruges. Sænk varmekurven en smule, og hold øje med virkningen. Der kan sagtens gå flere dage, inden du mærker den reelle virkning af din justering. Gentag, indtil du opnår den ønskede rumtemperatur. Stil termostat/telestat tilbage til ønsket værdi. For hver grad du sænker, sparer du ca. 3% for en varmepumpe. For et gasfyr er besparelsen mindre, men kan stadig være markant.
For hver grad, du kan sænke din rumtemperatur med, sparer du ca. 5%. Det kan derfor godt betale sig at holde øje med, at du ikke ”overfyrer”. Læg et rumtermometer i hvert rum, så du kan se og aflæse den aktuelle temperatur. I rum du ikke ønsker varme på, må du ikke lukke helt for termostaten. Vi anbefaler i stedet at sætte den på f.eks. 2. Sover du med åbent vindue om natten, så luk termostaten helt. Om morgenen skal du huske at lukke dit vindue igen og tænde for varmen. Ellers risikerer du, at der ikke kan opretholdes komforttemperatur i resten af huset, da de øvrige radiatorer skal ”arbejde” mere.
Med en serviceaftale får du jævnligt serviceret, justeret og indstillet din varmeløsning, så den matcher din husstands nuværende vaner og behov – og samtidig udnytter den dyre energi bedst muligt.
Se serviceaftaler og priserTilmeld dig vores nyhedsbrev, og få værdifulde råd om vedligehold, energiforbedringer og sparetips til din varmeløsning. Du vil modtage nyhedsbrevet ca. 2 gange om måneden, det er uforpligtende og kan til enhver tid afmeldes.
Ja tak! Tilmeld mig nyhedsbrevet
