

Hvad skal der ske med dit gasfyr?
I dag har omkring 400.000 familier et gasfyr. Efter regeringens plan skal gasfyrene udfases og erstattes med enten fjernvarme eller varmepumper. Begrundelsen er dels miljøhensyn, dels afhængigheden af russisk gas og dels gasprisen, der er historisk høj. Udskiftningen kommer til at tage år, men retningen er sat. Hvad gør du som gasfyrsejer? Og hvad gør vi i Gastech-Energi?
Gasfyrets fremtid
Det er svært at spå om gasfyrets fremtid. Politikerne står for tiden nærmest i kø for at melde ud om naturgas, selvom det næppe er grundigt gennemarbejdet. Der bliver nævnt mange årstal for lukningen af naturgassen. Men der kan være boliger, hvor det er fordelagtigt at opvarme med et gasfyr. Det kan for eksempel være i områder, hvor der ikke kommer fjernvarme, og i ældre boliger med gamle varmeløsninger.
Men ærligt talt: Vi ved simpelthen ikke hvad der kommer til at ske og hvornår. Vi følger med og skal nok holde dig underrettet.
Læs også: Spar på energien med sund fornuft
Hvad gør du?
Vi anbefaler, at du til at starte med slår koldt vand i blodet. Udskiftningen af gasfyr kommer til at tage tid. Er dit gasfyr ældre end 15 år, kan det dog være en god løsning at skifte til en varmepumpe med det samme. En varmepumpe er en særdeles miljøvenlig opvarmningsform, der sparer på den dyre energi. Dog kan der for tiden være lang leveringstid på varmepumper, så hvis du vil nå det inden næste fyringssæson, kan det haste.
Læs også: Hvad koster det, at skifte fra gasfyr til varmepumpe?
Hvad gør Gastech-Energi?
Vi har længe vidst, at der var planer om at udfase gasfyrene, og har i over 15 år haft gode leverandører af varmepumper, ligesom vores servicemontører er specialuddannede i varmepumpeservice. Vi både sælger og servicerer gasfyr og varmepumper i hele Danmark og tilbyder derfor både serviceaftaler til gasfyr og varmepumper. Det betyder også, at hvis du i forvejen har serviceaftale til dit gasfyr hos os, kan du beholde din gode serviceaftale, hvis du skifter til en varmepumpe. Du forbliver medlem af ”klubben” og får glæde af alle fordelene hos Gastech-Energi.
I Gastech-Energi tilbyder vi vores all inclusive koncept med maksimal tryghed, hvor du får en serviceaftale med 15 års Total Tryghed. Serviceaftalen inkluderer både de årlige lovpligtige eftersyn og reservedele i hele 15 år. Så slipper du for at tænke på eftersyns- og reparationsudgifter de næste mange år.
Grøn Indstilling
I Gastech-Energi har vi fokus på den grønne omstilling. Vi har udvidet vores service med Grøn Indstilling, hvor vi automatisk indstiller dit gasfyr eller din varmepumpe til lavest muligt energiforbrug. Det kan nemt spare op imod 10-15% på energien, og dermed skåne både miljøet og din økonomi.
Læs mere om Grøn indstilling
Vi glæder os til i fællesskab med vores kunder at gøre Danmark endnu grønnere i fremtiden. Sammen er vi næsten 70.000; vi kan gøre en forskel for miljøet hvis vi vil. Og det vil vi!
Vil du fortsat opdateres, så tilmeld dig vores nyhedsbrev med sparetips, gode råd og information. Tilmeld dig her.
Få en serviceaftale til dit gasfyr
Med en serviceaftale bliver dit gasfyr løbende vedligeholdt. Du er samtidig sikret gratis hjælp, hvis uheldet er ude – også i weekenden og på helligdage i hele fyringssæsonen.