Sådan sætter du gasfyret til vinterdrift

På nogle gasfyr er det nødvendigt manuelt at sætte indstillingen til vinterdrift på gasfyrets display. Her bliver du guidet til, hvordan du gør.

Lille dreng kigger ud af vinduet på det kolde vejr

Er det blevet tid til at tænde for gasfyret?

 

Når indetemperaturen kommer under 19 grader, vil du nok have behov for at tænde for varmen. Se her, hvordan du tænder for varmen, når du har gasfyr.

 

Er dit gasfyr monteret med udeføler, vil gasfyret typisk automatisk tænde for varmen, når udetemperaturen kommer under 17 grader. På andre gasfyr er du nødt til manuelt at tænde for varmen på gasfyrets display.

Sådan gør du:

Gasfyr der ikke har automatisk styring:
Der er forskel fra gasfyr til gasfyr, men overordnet handler det om at gasfyret udover at producere varmt vand nu også skal producere varme til resten af boligen. På de fleste gasfyr sker det ved, at du drejer en knap fra vandhaneikonet til et ikon, der viser både en vandhane og en radiator. Har dit fyr et elektronisk display, skal du i stedet vælge symbolet med radiatoren/snefnug for at slå varmen til.

Altså: Gasfyret skal stå på vandhane-ikonet om sommeren og vandhane+radiator/snefnug-ikonet om vinteren.

Her kan du se et par eksempler på symboler på vinterdrift på gasfyr:

Hvis der ikke kommer varme i radiatorerne

Når du tænder for dit gasfyr igen, kan det ske, at der ikke kommer varme i radiatorerne. Dette kan skyldes, at ventilerne på radiatorerne har sat sig fast. For at løsne ventilerne, skal du afmontere termostaten. Herfra vil du kunne se metalstiften, som sidder i ventilen. Brug en lille tang til at skubbe metalstiften ind og ud nogle gange, indtil den glider nemt igen, og det føles som om, der sidder en fjeder derinde. Hvis du har problemer med at skubbe metalstiften ind igen, kan det hjælpe at banke forsigtigt på ventilens side. Hvis du fortsat oplever problemer med ventilen, skal du kontakte din lokale VVS’er.

Læs også: 3 tegn på, at dit gasfyr skal serviceres

Temperaturen i gaskedlen

Temperaturen i fyrets kedel skal være korrekt, hvis du vil fyre optimalt. En korrekt temperatur er variabel og styres i fleste tilfælde af vejrkompensering, via en udeføler og ved indstilling af korrekt varmekurve.

Vil du gerne lære mere om de tekniske aspekter omkring en varmekurve, kan du se en video her: Sådan fungerer varmekurven

Spar op til 5% på varmeregningen

En tommelfingerregel siger, at hver gang du skruer en grad ned for varmen, sparer du op til fem procent på varmeregningen. Det er derfor en god idé at tænke over, hvilken indetemperatur du mener, er nødvendig for at føle det behageligt. Start eventuelt lidt lavere og skru op, hvis det er nødvendigt. Måske du kan vænne dig til en lavere temperatur uden at gå på kompromis med komforten.

Læs også: Det vigtigste spareråd af dem alle

Tip: Få mest ud af varmen

  • Alle radiatorer i et rum bør indstilles ens og ‘tændes’ samtidigt. Det er bedre med fire radiatorer, der alle varmer lidt op, end én, der bare banker derudaf.
  • Alle rum i boligen skal helst være opvarmede – også soveværelset, men luk døren, hvis du foretrækker det lidt køligere.

Læs også: Hvad er levetiden på et gasfyr – og hvornår bør det udskiftes?

Fik du styr på det?

Hvis du ikke føler dig hjulpet af ovenstående, vil det stå præcist beskrevet i manualen for netop dit gasfyr. Har du ikke manualen kan de fleste findes online.
Alle vores manualer på henholdsvis Elco, Geminox og
Saunier Duval ligger på gastech.dk . Udgåede modeller finder du her.

Kilder:
SparEnergi.dk

Vi deler vores viden og erfaring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få relevante artikler, sparetips, gode råd om vedligehold, konkurrencer og meget mere.
Du vil modtage nyhedsbrevet ca. 2 gange om måneden, det er uforpligtende og kan til enhver tid afmeldes.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Få en serviceaftale til dit gasfyr

Med en serviceaftale bliver dit gasfyr løbende vedligeholdt. Du er samtidig sikret gratis hjælp, hvis uheldet er ude – også i weekenden og på helligdage i hele fyringssæsonen.

Billede af Facebooks logo Billede af LinkedIn logo Billede af Youtube logo