- Luft til vand-varmepumper
- Jordvarmepumper
- Gasfyr
- Bestil service
- Selvbetjening
- Gastech-Energi
- Kontakt os
Når din varmepumpe bliver sat til vinterdrift, vil den producere varme til både radiatorerne og gulvvarmen. Nogle varmepumper skal indstilles manuelt fra sommer- til vinterdrift. Andre varmepumper gør det automatisk afhængigt af udetemperaturen.
Læs også: Kan de betale sig, at have en serviceaftale til varmepumpen?
Varmepumper som skal indstilles til vinterdrift manuelt:
Har du en varmepumpe som ikke automatisk tænder, når det bliver koldt udenfor, skal du se på displayet på indedelen. Under menupunktet ‘indstilliger’ finder du typisk et ikon, som ligner en radiator. Her har du mulighed for at slå varmen til eller fra. I dette tilfælde skal du slå varmen til, hvis den ikke er det.
Her er et eksempel på, hvilke symboler du kan kigge efter i displayet:

Se også guiden: Hvis du har varmepumpe og står uden varme
Hvis du oplever, at der ikke kommer varme i radiatorerne efter at have tændt for varmepumpen, kan det skyldes, at ventilerne på radiatorerne har sat sig fast. For at løsne ventilerne, skal du afmontere termostaten. Herfra vil du kunne se metalstiften, som sidder i ventilen. Brug en lille tang til at skubbe metalstiften ind og ud nogle gange, indtil den glider nemt igen, og det føles som om, der sidder en fjeder derinde. Hvis du har problemer med at skubbe metalstiften ind igen, kan det hjælpe at banke forsigtigt på ventilens side. Hvis du fortsat oplever problemer med ventilen, skal du kontakte din lokale VVS’er.
Læs også: Sådan undgår du legionella, når du har varmepumpe
En tommelfingerregel siger, at hver gang du skruer en grad ned for varmen, sparer du op til fem procent på varmeregningen. Det er derfor en god idé at tænke over, hvilken indetemperatur du mener, er nødvendig for at føle det behageligt. Start eventuelt lidt lavere og skru op, hvis det er nødvendigt. Måske du kan vænne dig til en lavere temperatur uden at gå på kompromis med komforten.
Læs også: Det vigtigste spareråd af dem alle
Se videoen: Sådan fylder du vand på varmepumpen
Hvis du ikke bliver hjulpet af ovenstående, vil det stå præcist beskrevet i manualen for netop din varmepumpe. Har du ikke manualen kan de fleste findes online.
Alle vores manualer på henholdsvis Elco og CTC ligger på gastech.dk.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få relevante artikler, sparetips, gode råd om vedligehold, konkurrencer og meget mere.
Du vil modtage nyhedsbrevet ca. 2 gange om måneden, det er uforpligtende og kan til enhver tid afmeldes.
Med en serviceaftale bliver din luft til vand- eller jordvarmepumpe løbende vedligeholdt og får automatisk det årlige eftersyn. Du er samtidig sikret gratis hjælp, hvis uheldet er ude – også i weekenden og på helligdage i hele fyringssæsonen.